2012-02-29: Rundt om Barranco de la Luz

Lige øst for Santo Domingo (der også kaldes Garafía) går der en dyb kløft, som hedder Barranco de la Luz. Vi planlagde at gå en rute, som var en kombination af GR-130, PR LP 9 og andre stier og veje. Det var meningen, at vi ville gå ned fra toppen af ruten langs den østlige kant af Barranco de la Luz på en sti, som er afmærket på vores kort, og som vi kunne skimte i Google Earth, men den viste sig at være helt overgroet med buske og krat. Så vi gik i stedet tilbage til den vej, som krydser kløften ud for bebyggelsen El Jaral, og gik ned langs vestsiden. Vores rute blev på godt 12 km med en akkumuleret stigning på 640 m:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Vi parkerede i Santo Domingo, og startede med at gå ad GR-130 mod øst, som straks går ned igennem Barranco de la Luz. Her kigger vi tilbage mod byen:

Vi er tit kommet forbi huse med appelsintræer, hvor der ligger en masse appelsiner på jorden og rådner. Det har altid undret og harmet os, at man ikke plukker appelsinerne. I El Jaral så vi dette hus med enormt mange appelsiner på træerene, som ikke så ud til at blive plukket:

Ved toppen af vores rute i en højde af ca. 750 m kom vi ud til kanten af Barranco de la Luz og forsøgte at gå ned ad den omtalte sti, men måtte opgive. Her er en udsigt til den øvre del af kløften:

Så vi må gå tilbage til El Jaral, hvorfra der går en vej gennem kløften, og vi fortsætter ned langs kløftens vestlige kant ad den samme stenbelagte vej, som vi gik på den 7. februar, da vi kom fra Llano Negro:

Til slut et billede af kirken i Santo Domingo:

Det var ikke den mest spændende tur, vi har gået, men der var dog nogle flotte udsigter undervejs, og for en gangs skyld havde vi skyfrit vejr.

2012-02-28: En strandtur til Callejoncito

I 2010 besøgte vi en strand mellem Las Tricias og Garafía, som vi kaldte Puerto Viejo. Det hedder den på vores kort. Men nu er der kommet et skilt ved afkørslen fra LP-114, som siger "Callejoncito", og på den redningskrans der findes på stranden, står der også Callejoncito.

Man kan køre ned til en parkeringsplads i ca. 140 meters højde, men vi valgte at parkere nær afkørslen fra LP-114 i en højde af 312 m. Vi ville jo også gerne gå lidt. Her er vores rute:

Klik her for at se ruten i Google Earth

På vejen ned til Callejoncito har vi en flot udsigt til den pynt, der hedder Lomada Grande, som vi besøgte i 2010 (se moyn.dk):

Som det er almindeligt på La Palma består stranden mest af sten. I baggrunden kan man se nogle fritidshuse, som er bygget ind i klipperne:

Der var dog en lille plet med sand, hvor vi kunne ligge og nyde solen og lyden af brændingen. Heldigvis var der ingen andre end os:

Inden vi gik tilbage til bilen, gik vi en lille tur op i den kløft, der er lige bag stykket med sand. Det viste sig at være en flot kløft, som kunne minde lidt om de røde "slot canyons" i Arizona og Utah. Dog er klipperne ikke glatte, og det så ud til, at der tit faldt sten ned fra de ujævne klippevægge:

Vi tænkte først på at køre til stranden ved Puerto de Tazacorte, men vi var glade for, at vi valgte denne strand. Den er meget flottere, og vi slap for det mylder af mennesker, der altid er på stranden ved Tazacorte.

2012-02-27: Fra Franceses til Gallegos - og retur

I går holdt vi en "fridag" og blev hjemme ved huset. Vejret var ikke særlig godt, så det med at ligge og dase i solen blev der ikke meget af. I morges var vejret klart i Garafía, så vi tog chancen og kørte igen til nordkysten. Da vi kom til El Tablado, var himlen helt overskyet, men heldigvis klarede det op, da vi kom til Franceses, hvorfra vi havde planlagt at starte dagens vandretur. Vi fik godt vejr et par timer, men så rullede skyerne ind, og resten af turen blev i gråvejr. Heldigvis var der ikke meget vind.

Vi parkerede på hovedvejen, LP-1, og gik ned til vandreruten GR-130. Vi fortsatte på GR-130 ned gennem Barranco de Franceses. Da vi var kommet et stykke op på den anden side af kløften, tog vi en sidesti, som går ud på og ned ad pynten Puerto de Gallegos. Det var absolut turens højdepunkt. Vi fortsatte derefter gennem landsbyen Gallegos og videre til bunden af den næste kløft, Barranco de Gallegos, hvor vi vendte om. Det blev en tur på ca. 11½ km med en ganske betragtelig akkumuleret stigning på ca. 1200 m, så vi følte os godt brugte, da vi kom tilbage til bilen efter lige knap 6½ time:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Efter at vi er gået igennem den østlige del af Franceses, kommer vi ud til kanten af Barranco de Franceses, hvorfra vi kan se over til Gallegos, som er vores mål:

Da vi er kommet et stykke ned i kløften, får vi en flot udsigt langs kysten mod vest, en strækning som vi efterhånden kender ret godt. Vi kan se pynten med La Fajana, på rygningen ses El Tablado omgivet af de to dybe kløfter, Barranco de Los Hombres og Barranco de Fagundo, og i baggrunden ses Punta de Juan Adalid:

La Palmas nordkyst er domineret af de mange flotte kløfter, og Barranco de Franceses er en af dem, omend knap så flot som Fagundo eller Los Hombres:

Til gengæld har Barranco de Franceses en imponerende pynt på østsiden, som hedder Puerto de Gallegos. Her er der lavet en trappe ned til vandet. Vi synes, at denne pynt er særlig flot, fordi den ikke er beskæmmet af fritidshuse, som de fleste af de andre pynter. Vores GPS målte en højde af 170 m på toppen af pynten. Her er vi kommet et godt stykke ned trappen:

På det næste billede sidder vi ved bunden af trappen og nyder udsigten og lyden af bølgerne. Vores GPS målte en højde af 30 m på dette sted, så det var en nedstigning på ca. 140 m:

Vi fortsatte op igennem landsbyen Gallegos og gik videre ad GR-130 i retning mod Barlovento til bunden af Barranco de Gallegos, som blegner lidt i forhold til de andre kløfter, vi har set på nordkysten. Der vendte vi om, og vi kigger nu tilbage mod Franceses, hvor vi kan se vores retursti sno sig op ad kløftens modsatte side. Det er en af den slags udsigter, som kan være lidt intimiderende, da det ser ud til at være meget langt op til byen:

På vejen op til Franceses kom vi forbi nogle marker med en plante, som kaldes ñame på spansk. Den hedder yams på engelsk, og i andre dele af verden kaldes den taro. Den bruges ligesom vi bruger kartofler:

Det blev en anstrengende men flot tur, med nedstigningen til Puerto de Gallegos som højdepunktet.

2012-02-25: Punta de Juan Adalid

På La Palmas nordvestlige hjørne er der en pynt som hedder Punta de Juan Adalid, opkaldt efter landsbyen Juan Adalid, som ligger lige ovenfor. Juan Adalid er bedst kendt for sine 5 store vindmøller, som kan ses vidt omkring. De står på en bakke oven for landsbyen. I 2010 gik vi en tur fra Garafía (Santo Domingo) til vindmøllerne ved Juan Adalid. I dag kørte vi ned til vindmøllerne, hvor vi parkerede. Vejen derned er smal og snørklet, men også meget flot, da den går igennem et utroligt grønt og frodigt område. Det står i stærk kontrast til området neden for vindmøllerne, som ser helt ørkenagtigt ud med meget lidt vegetation.

Vi havde tegnet en rute i Google Earth, som vi fulgte, dog med flere afstikkere undervejs. Hele turen blev på knap 13 km med en akkumuleret stigning på 680 m:

Klik her for at se ruten i Google Earth

På vejen ned fik vi øje på et lille kapel, som står på toppen af en bakke, der hedder Cerro del Cerradero, så vi tog først en afstikker derop. Nedenfor ses Punta de Juan Adalid, og til venstre for bakken er der en kløft, som hedder Barranco de Domingo:

Da vi kom ned til kysten, kunne vi se, at der er en sti, som går ned i kløften tæt på mundingen. Her kigger vi ned i den flotte bugt, som findes i mundingen. Den hedder Caleta de la Zorzita:

Her holdt vi en pause, mens vi nød udsigten, og fortsatte så op i kløften til den sti, som går op på den modsatte side. Her blev vi mødt af et utroligt flot syn. Kløften er bevokset med en masse kaktus af den slags, der hedder søjlevortemælk, som er særligt flotte mod baggrunden af de sorte lavasten:

Vi fortsatte ad den sti, som går op ad kløften mod vest, idet vi håbede, at den ville gå op langs kløften til en sti, som vi havde set på vejen ned, og som går tværs over kløften oven for Cerro del Cerradero. Det ville have været en fin rundtur, men desværre fortsatte stien langs kysten, så vi vendte om efter ca. ½ km.

Vi gik tilbage over kløften og fortsatte ud langs pynten, Punta de Juan Adalid. I 2010 snakkede vi med en lokal fyr, som vi mødte i Barranco de la Luz, og han fortalte om de mange små pools, som findes i klipperne ved Juan Adalid og viste os billeder, hvor de badede i disse pools. Vi gik rundt langs kanten af pynten, hvor vi kunne se ned til nogle flotte klippeformationer og mange små pools langs kysten. Vi kunne ikke umiddelbart se, hvordan man kommer derned:

Fra pynten fortsatte vi den rute, vi havde tegnet i Google Earth. Den gik op ad en stejl skråning øst for pynten. Der var en utydelig sti, men det var i øvrigt et nemt terræn at gå i, da det for det meste bestod af græs og klipper. Her kigger vi tilbage, da vi er kommet et stykke op:

På trods af landskabets lidt kedelige udseende og det kølige vejr blev det en fin tur med mange flotte indtryk. Undervejs mødte vi en gruppe med en lokal "hiking guide", som var forbavset, da han mødte os. Han fortalte, at han ellers aldrig mødte andre vandrere i dette område.

2012-02-24: Fra El Tablado til Franceses - og retur

Det var klart vejr i Garafía, da vi kørte afsted mod nordkysten kl. 11:15. Det var også fint, da vi ankom til El Tablado, og de første par km af vores tur havde vi klart solskin. Men så begyndte skyerne at rulle ind, og resten af turen var mest skyet med lidt sol ind imellem. Ikke desto mindre blev det en meget flot tur. Vi har svært ved at sige, om det er denne tur eller turen fra Don Pedro til El Tablado, som har været den flotteste indtil nu.

Vi fulgte GR-130 med et par afvigelser. På vejen tilbage tog vi en afstikker ned til landsbyen La Fajana, som ligger helt nede ved kysten. Ruten blev på godt 11 km med en akkumuleret stigning på 980 m:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Vi er ankommet til El Tablado, som har en helt utrolig beliggenhed på en smal bjergrygning med en dyb kløft på hver side. Her kigger vi mod øst, som er den retning, vi skal gå:

Vi er nu kommet et lille stykke ned, og vi kigger ned i den kløft, vi skal gå igennem. Den hedder Barranco de Los Hombres. Nede ved kysten ligger La Fajana, som har en utrolig flot beliggenhed:

Lidt længere nede kommer vi til et udsigtspunkt, som hedder Mirador El Topo, hvorfra vi kigger op i kløften. Klippen lige til venstre for udsigtspunktet er en stenbue, og under den er der en dyb hule:

På det næste billede kan man tydeligt se den sti, vi kommer til at gå op ad på den anden side af kløften. Desuden kan man se den asfalterede vej, som går fra Franceses og ned til La Fajana:

Det var en flot tur ned til bunden og op igen på den anden side. Da vi kom til de første huse i Franceses vendte vi om og gik et stykke på den asfalterede vej på tilbagevejen. Vi er nu kommet ud til kanten af kløften igen og kigger over mod El Tablado og den sti, vi kom ned ad på vestsiden:

Men inden vi vi går i gang med at tackle den, tager vi en afstikker fra GR-130 ned til La Fajana. Vi går på asfaltvejen det sidste stykke derned og tager en markvej tilbage til GR-130 i bunden af kløften. Det er den vej, der ses oven for bananplantagen:

Vi går helt ud til den store klippe på Fajana-halvøen, hvor der er en flot udsigt langs kysten mod øst:

Det blev en meget flot tur, som tog os ialt 5¼ time.

2012-02-23: Puerto de Puntagorda og El Palito

I går blev det en indkøbs- og stranddag. Det var overskyet og koldt i Garafía, så vi kørte til Puerto de Tazacorte, hvor det var letskyet og meget varmere. Gunhild fik sig sågar en svømmetur. Hun mener, vandet var ca. 18°C.

I morges var det igen overskyet i Garafía, så vi besluttede at tage lidt ned ad vestkysten. Vi fandt en vej på kortet til en pynt, som på vores kort hedder Punta del Serradero. Det ligger ud for Puntagorda, og da vi kom derud, stod der Puerto de Puntagorda på skiltene. Vi gik en rundtur på ca. 4 km ud til pynten og fortsatte så til den næste pynt mod syd. Der var vi også i 2010, hvor vi kaldte turen "Playa Camariño". Nu er der kommet skilte, som kalder stedet for El Palito, og ruten er blevet afmærket med grønne og hvide striber, som er det symbol, der bruges for lokale stier. Her er vores rute, som blev på godt 9 km med en akkumuleret stigning på knap 800 m:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Ved Puerto de Puntagorda er der en trappe, som går helt ned til vandet over en lodret strækning på ca. 100 m. Fra trappen er der en flot udsigt langs kysten:

Ligesom vi har set det på mange andre pynter langs kysten, har man her bygget fritidshuse ind i klipperne:

Vi holdt vores frokostpause på klipperne ved bunden af trappen, og et flottere sted kunne man ikke ønske sig:

Mens vi sad her, kom turistskibet "Bussard" forbi. Den sejler ud fra Puerto de Tazacorte, og det så ud til, at den vendte her ved Puerto de Puntagorda. I nederste venstre hjørne ses lidt af en pool, som er lavet på en genial måde, således at bølgerne hele tiden pumper vandet op og igennem poolen.

Vi fortsatte mod El Palito. Vi havde glemt, hvor stejl denne sti faktisk er. Google Earth måler en gennemsnitlig hældning på 30%. Da der er en del løst sand og grus på stien, er den også anstrengende at gå ned ad. Men flot er den. Her er et indtryk fra den øverste del:

Playa del Camariño ligger i den første lille bugt, der ses på billedet, men stien går faktisk ned i bugten før, så det er nok derfor, at stien ikke hedder Playa del Camariño. El Palito betyder "pinden", og vi gætter på, at navnet hentyder til den store fristående klippe, som ses til venstre i billedet tæt på klippevæggen. Bugten efter Playa Camariño er mundingen af Barranco de Garome, hvor Playa de Garome skulle findes.

Foruden at være anstrengende er stien til El Palito også meget flot med farverige klippevægge, og undervejs kommer man igennem en lille tunnel:

For enden af stien belønnes man med en god bænk, hvor man kan hvile ud inden opstigningen:

Vi prøvede at gå over til Playa del Camariño. Det kan ikke lade sig gøre langs stranden, men lidt højere oppe er det måske muligt. Vi gav imidlertid op, da vi kom til et faretruende hjørne lige efter den store klippe, som vi mener er "El Palito".

2012-02-21: En rundtur fra La Zarza til Don Pedro

I morges var det skyfrit i Garafía, og satellitkortet viste ingen skyer omkring La Palma. Ikke desto mindre var det skyet, da vi ankom til La Zarza på nordkysten, og vi havde skyet og køligt vejr på det meste af vores tur. Men uanset vejret så blev det en flot vandretur igennem meget varieret terræn. Vi fulgte den rute, der hedder PR LP 9.2, og gik ruten med uret rundt:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Den første del af turen var den mest særprægede. Her går vi langs en bæk, som løber i bunden af en mindre kløft. Kløften er tilgroet med laurbærtræer, og der er meget fugtigt med masser af bregner og mos på træerne. Der hersker en eventyragtig atmosfære, som de næste billeder måske kan give et lille indtryk af:

Efter ca. 3½ km kommer vi ud af skoven, og efter yderligere 1½ km ad veje og stier ankommer vi til Don Pedro:

I går parkerede vi ved den store hvide bygning i baggrunden til højre. Derfra følger ruten GR-130 mod El Tablado på de næste 1½ km til kanten af Barranco de Fagundo. Her forlader vi GR-130 og går op langs kanten af kløften. Vi er i en højde af 365 m og skal op til La Zarza, som ligger i en højde af 1000 m. Det er en lang og anstrengende opstigning, som for det meste er ret kedelig uden meget udsyn bortset fra et par steder, hvorfra vi kan nyde synet af Fagundo kløften med El Tablado i baggrunden:

Undervejs holdt vi hvil ved en kilde, som hedder Los Dornajos, hvor der var et picnic bord. Det blev en tur på ialt 11.8 km med en akkumuleret stigning på  840 m.

2012-02-20: Fra Don Pedro til El Tablado - og retur

Grunden til vi valgte Garafía som vores base var, at vi gerne ville udforske La Palmas nordkyst, hvor vi ikke har været på vores to tidligere ture til La Palma, og som skulle være særlig flot. Desværre har nordkysten også meget dårligt vejr, og indtil nu har det været skyet og blæsende hver dag. I dag vovede vi forsøget, da det så ud til at blive rimeligt klart vejr i Garafía. Men desværre var det overskyet, da vi kom til Don Pedro, og det blev en kold tur med skyer og blæst det meste af vejen. Vi fik dog en smule solskin på tilbagevejen. På trods af det dårlige vejr var det en meget flot tur, og nordkysten levede absolut op til sit omdømme:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Ruten går igennem en af La Palmas flotteste kløfter, Barranco de Fagundo. GPSerne har som regel problemer med at foretage nøjagtige målinger i dybe kløfter, og det skete også her, så den rute, der er vist ovenfor er redigeret så godt som muligt i Google Earth. Afstande og højdemålinger må derfor tages med et gran salt, men vi mener, at turen var på ca. 9½ km med en akkumuleret stigning på ca. 950 m. Det var i hvert fald en ret god motionstur.

Efter 1½ kilometers gang fra Don Pedro nåede vi til kanten af Barranco de Fagundo, hvorfra vi kunne kigge over til vores mål, landsbyen El Tablado. Dette billede er taget på tilbagevejen, hvor vi fik nogle enkelte solstrejf. På den modsatte side af kløften ses den sti, vi skulle gå op ad:

Det var en dramatisk sti ned til bunden af kløften, hvor vi gik ned gennem flodlejet til kysten:

For at komme helt ned til vandet måtte man gå ned ad en stige, som man kan se lidt af til højre i billedet. Den så dog meget skrøbelig ud, så vi nøjedes med udsigten fra kanten.

På vejen op til El Tablado fik vi et godt indtryk af den sti, vi var kommet ned ad. Pynten hedder Proís de Don Pedro:

Her er et eksempel på, hvordan stien så ud:

Vi er nu kommet igennem kløften på vejen tilbage og kigger tilbage mod El Tablado. På det forrige billede stod Gunhild ved den gule pil:

Til slut et billede taget op igennem Barranco de Fagundo, da vi er kommet op til kanten af kløften på San Pedro siden:

Denne tur bliver ofte beskrevet som en af La Palmas flotteste vandreture, og det kan vi kun tilslutte os.