2012-05-31: Peña Llacia

I går tog vi en "fridag" og blev hjemme i Asiegu. Om eftermiddagen gik vi igen en lille tur på 4½ km i omegnen af Asiegu. Der er så mange stier, at det ikke er svært at finde en ny rute.

I dag kørte vi til Arangas, som ligger 6 km nord for Las Arenas, for at gå en tur i Sierra de Cuera, som er en bjergkæde, der går mellem kysten og Picos de Europa. Vi fortsatte gennem Arangas og kørte ca. 2 km til en sidevej, som straks går fra asfalt til beton. Her fandt vi et sted at parkere efter ca. 150 m. Man kan godt køre op til enden af den smalle betonvej, som er 1.6 km lang, men vi ville hellere gå. Vi startede i en højde af 460 m, og her er den rute, vi gik:

Klik her for at se ruten i Google Earth

For enden af betonvejen starter en bred sti, som går op forbi et hus med rødt tag, hvor vi i første omgang fortsatte ad den brede sti til højre. Det viste sig at være forkert, men mens vi gik og nød den flotte udsigt fra stien, kom der en 10 - 20 gribbe, formentligt "griffon vultures", som svævede over skråningerne omkring os. Vi stod der længe for at få nogle gode billeder af gribbene:

Her er et af de bedste billeder, vi tog. Griffon gribbene har et vingefang på ca. 2½ m:

Vi opdagede nu vores fejltagelse og gik tilbage til huset, hvor der går en smal sti op ad skråningen lige bag huset. Det var en dårlig sti, og den var ret stejl på det første stykke, men længere oppe blev stien bedre og knap så stejl. Udsigten blev bedre og bedre jo længere vi kom op. Her holder vi et lille hvil og nyder udsigten til de sneklædte toppe i Picos de Europa og til Arangas, som ses nedenfor:

Lidt længere oppe i en højde af knap 1100 m kom vi til en fold med køer, "Majada de la Piedra del Oso". Bag den nysgerrige ko ses den centrale del af Picos de Europa med Picu Uriellu lidt til venstre for midten:

Vi fortsætter opad og kigger her tilbage over folden med træerne mod Picos de Europa, hvor vi nu kan se både det centrale og det østlige massiv:

Det sidste billede er taget fra toppen af Peña Llacia, som officielt har en højde på 1237 m. Vores GPS målte 1232 m (Google Earth viser en højde på 1198 m). Herfra kigger vi lidt mod sydvest, hvor vi foruden det centrale massiv kan se nogle af de sneklædte toppe i det vestlige massiv, som var den del, vi så fra Lagos de Covadonga:

Det blev en flot tur på ca. 9½ km. Luften var temmelig diset, men vi syntes alligevel, at udsigten var enestående. Da vi kom tilbage til Asiegu ved 17-tiden, viste bilen en temperatur på 27°C.

2012-05-29: En rundtur fra Lago de la Ercina

I dag kørte vi op til Lagos de Covadonga, som ligger 12 km fra den hellige hule og kirken i Covadonga, som vi besøgte den 24. maj. På de 12 km kører man næsten 900 m opad, for de to søer, som udgør Lagos de Covadonga, ligger i en højde af ca. 1100 m. Vi kørte op til den højest beliggende sø, Lago de la Ercina, hvorfra vi gik en rundtur, som vist på nedenstående kort fra Google Earth, hvor vi kigger mod syd:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Det var en meget flot køretur op til Lagos de Covadonga. Da vi kom til den første sø, Lago de Enol, var det klart vejr, og vi blev mødt af en fantastisk udsigt med en stribe sneklædte bjerge bag søen. Vi fortsatte op til Lago de la Ercina, som ses her:

Der var en del mennesker omkring søerne, men da vi kom lidt længere væk, mødte vi flere køer end mennesker på stierne:

De fleste køer har en bjælde om halsen, og i nogle områder var der så mange køer, at larmen fra bjælderne var helt enorm.

Fra den sydlige ende af vores rundtur fortsatte vi lidt højere op ad PR-PNPE 4, som går til Vega de Ario. Vi nåede op til en højde af godt 1350 m, før vi vendte om. Undervejs holdt vi hvil på et sted, hvor klipperne havde mange skarpe kanter, der mindede os om den type lava, man på Hawaii kalder a'a:

Her lykkedes det os at fotografere et af de grønne firben, som vi har set flere af, men de forsvinder som regel hurtigt, når vi overrasker dem på stien. Vi kan læse på internettet, at det formentligt drejer sig om enten en "western green lizard" eller en "Schreiber's green lizard":

Om eftermiddagen kom der en del skyer over bjergene, og luften blev diset, så udsigten var ikke så god, som den kunne have været. Det var ellers nogle flotte landskaber, vi gik igennem. Her er et billede taget nær "Majada Belbín", hvor vi gik hen ad en grøn rygning med en flot udsigt til alle sider:

Alt i alt en virkelig flot tur på ca. 10½ km.

2012-05-28: Bulnes

Fra Las Arenas går der en vej mod syd ind i hjertet af Picos de Europa. Den tog vi i morges og kørte 6 km ind til et sted, der hedder Poncebos. Derfra går der en tunnelbane ("funicular" på spansk) op til en lille landsby, der hedder Bulnes. Men man kan også gå derop, og det valgte vi naturligvis at gøre. Her er vores rute (kortet er drejet, så vi kigger mod sydøst):

Klik her for at se ruten i Google Earth

Ruten går op gennem en snæver kløft, hvor der løber en flod, som hedder Río Texu. Vi startede turen kl. 10, og på det tidspunkt lå det meste af kløften i skygge, så vi ventede med at tage billeder til tilbageturen. Vi gik først til Bulnes og fortsatte lidt op ad GR-203 til et udsigtspunkt, som hedder "Mirador Picu Urriello". Her kan man lige netop se Picu Urriello, som er det mest kendte bjerg i Picos de Europa - og måske i hele Spanien - i en åbning mellem de nærmere liggende bjerge:

Vi gik lidt længere op ad stien til en højde af lige knap 800 m (vi startede i 250 meters højde), før vi vendte om. På vejen tilbage til Bulnes havde vi denne udsigt, hvor man kan se de to landsbydele, som Bulnes består af. Nederst ses La Villa og lidt højere oppe på kanten af det grønne område ses en anden klynge huse, som er El Castillo:

Før tunnelbanen blev åbnet i 2001, kunne man kun komme op til Bulnes ved at gå, og der findes stadig ingen biler deroppe, så det var meget fredeligt. På tilbagevejen gik vi op til El Castillo, hvorfra der er en flot udsigt ned gennem "Canal del Texu", som vi gik op igennem:

Her er et par indtryk fra vejen ned. På det første billede kigger vi tilbage op gennem kløften:

På det næste billede kigger vi ned mod Poncebos. Bemærk husene oppe på klippesiden i baggrunden. Det er en lille bebyggelse, der hedder Camarmeña:

På det sidste billede er vi tilbage ved starten af vores rute, hvor vi går over Río Cares på en bro, der hedder Puente de la Jaya:

Det blev en meget flot tur på knap 9 km, som tog os godt 5 timer. På tilbagevejen sad vi et stykke tid nede ved Río Texu og kølede fødderne i det iskolde vand. Vejret var perfekt. Da vi gik opad, havde vi skygge og ca. 14°C, men ingen vind. På tilbagevejen havde vi sol og ca. 24°C med en let brise.

2012-05-27: Peña del Alba og Táranu

I går tog vi en "fridag", hvor vi nøjedes med at gå en kort tur omkring Asiegu. I morges kørte vi til landsbyen Poo, som ligger ca. 5 km fra Asiegu. Der gik vi en rundtur på godt 10 km, hvor vi bl.a. besteg to mindre bjergtoppe, Peña del Alba på 404 m og Táranu på 460 m:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Vi startede i en højde af 155 m, og vi er nu nået op på toppen af Peña del Alba på 404 m, hvorfra der er en flot udsigt til Picos de Europa:

Der var også en fin udsigt til Carreña (nedenfor) og Asiegu, som ses i baggrunden til venstre. Det er faktisk Peña del Alba, vi ser midt i udsigten fra vores balkon:

Fra den anden side var der en fin udsigt til Poo og Las Arenas. Næste stop var Táranu på 460 m, hvor der står nogle antenner:

På tilbageturen kom vi faktisk højere op end toppen af Táranu. Vi nåede en højde af godt 500 m. I forhold til vores tur i fredags til Cabeza de Juan Robre var det en nem tur. Det var heller ikke nær så varmt. Undervejs fik vi i øvrigt en flot udsigt til Cabeza de Juan Robre, hvor man kan se en stor del af den rute vi gik, med opstigningen langs klippevæggen i højre side og nedstigningen ad rygningen til venstre:

Lad os slutte med et billede af Peña del Alba, som vi tog på vejen tilbage gennem Poo:

2012-05-25: Cabeza de Juan Robre

I dag gik vi en tur fra Las Arenas de Cabrales, som ligger godt 6 km fra Asiegu:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Det var en flot tur, som gik fra en højde af ca. 150 m i Las Arenas op til toppen af et bjerg, der hedder "Cabeza de Juan Robre" i en højde af ca. 875 m. I vores Rother vandre-guide hedder toppen "Cabezo de Juan Robre", men det mener vi er forkert. "Cabezo" betyder "bakke" på spansk, mens "cabeza" betyder "hovede", og toppen er kendt for at ligne et liggende hovede, som man tydeligt kan se på dette billede fra starten af vores vandretur:

Vi gik ruten mod uret rundt. På den første del gik stien jævnt opad, først gennem en skov og senere langs flotte klipper af lys granit ud til et punkt, hvorfra vi kunne se floden Rio Cares nedenfor:

På det næste billede nærmer vi os rutens hjørne mod øst, og vi kigger tilbage mod Las Arenas:

Ruten fortsætter op over en eng, som hedder Praderías de Nava, hvor der ligger en del gamle huse. De fleste er ruiner, men det så ud til, at et par af husene var beboet. Vi fortsatte nu gennem et område med store sten og en masse mudder, som køerne havde forvandlet til et sandt ælte. Vi undgik mudderet ved at gå en lille omvej. Sierra de Juan Robre har to høje bjerge, og vi kom nu ud på siden af det første bjerg. På det næste billede er vi på vej langs det første bjerg over mod "hovedet", Cabeza de Juan Robre, som er bjerget til venstre:

Og så er vi kommet op på næsen af Cabeza de Juan Robre, hvorfra vi havde en enestående udsigt til alle sider. I baggrunden ses de sneklædte toppe i Picos de Europa, og til højre kan vi se ned til Las Arenas, hvor vi kom fra:

Vi havde nu gået 7½ km, og vi kunne forestille os, at en nedstigning på ca. 725 m over en afstand af ca. 4 km ville blive stejl. Det blev den også, og det blev ikke mindre anstrengende af, at det var meget varmt og fugtigt. Da vi gik ned over den sydlige skråning af bakkerne mod Las Arenas, gætter vi på at temperaturen var nær ved 40°C. Det var som at gå i en bageovn. Da vi kom hjem til Asiegu kl. ca. 17:30 viste bilens termometer 30.5°C.

På trods af det varme vejr og den anstrengende nedstigning er vi enige om, at det var en meget flot tur. Lad os slutte med et billede af Cabeza de Juan Robre, taget fra Las Arenas. Til venstre for "hovedet" ses de bakker, som vi gik ned over på nedstigningen:

2012-05-24: Covadonga

Endnu en dag med flot vejr, så vi besluttede at køre til Covadonga, som ligger ca. 30 km fra Asiegu. Covadonga skulle efter sigende være Spaniens mest hellige sted, og da det samtidigt har en flot beliggenhed er det en kæmpe turistmagnet. Om sommeren kommer der så mange mennesker, at indkørsel for biler bliver spærret, og man må tage en bus derind.

Vi kørte tidligt og ankom til Covadonga ved halv elleve tiden. Der var en del besøgende, men det var sikkert ingenting i forhold til en sommerdag, og vi havde ingen problemer med at finde et sted og parkere.

Efter maurernes erobring af Spanien i 700-tallet blev en mand ved navn Pelayo valgt som leder af de kristne Visigother i det nordlige Spanien. Det lykkedes Pelayo at besejre maurerne i et slag ved Covadonga i år 722. Det var den første kristne sejr i kampen mod maurerne. Ifølge sagnet skyldtes Pelayos mirakuløse sejr, at han fik overrakt en statue af Jomfru Maria af en eneboer, som levede i en hule i Covadonga. På baggrund af denne sejr blev der bygget et kapel i den hule, hvor Pelayo fik overrakt statuen, og der blev også bygget et kloster i Covadonga, som senere er blevet erstattet af en kirke, som kaldes "Basilica de Covadonga". Den blev indviet i 1901.

Vi gik først hen for at kigge på "det allerhelligste", hulen med det lille kapel:

Der går en trappe op til hulen, og derfra kan man gå gennem en tunnel, som kommer ud ved Basilica'en. På dette billede af kirken kan man i baggrunden skimte et kors, som står på toppen af et bjerg, der hedder "Cruz de Priena", hvor vi senere gik op:

Foran kirken står der en statue af Pelayo:

Efter at vi havde kigget på Covadongas seværdigheder, var det tid til at gå på en vandretur. Her er et kort, som viser hele vores rute i Covadonga:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Vi tog først en sti, som starter tæt ved hulen i Covadonga, lige over for det sted hvor vi parkerede. Stien hedder "GR-203 Ruta de la Reconquista". Det er en lang sti, men vi ville kun gå op til en flot eng, som hedder Vega de Orandi. På det første stykke gik stien stejlt opad gennem en skov. Den var våd og mudret og derfor meget glat at gå på. Vi håbede, at den ville blive bedre længere oppe, men efter godt en halv kilometer så det kun ud til at blive værre, så vi opgav og gik ned igen. Det er den lille arm på vores rute, som stikker nedad til venstre.

Vi gik derefter over til en anden sti, som starter ved Casa Rural Asprón og går op til toppen af et bjerg, der hedder Cruz de Priena. Ruten går på sydsiden af bjerget, så der var gode chancer for at stien ville være tør. Det var den også, og samtidigt var der en flot udsigt over Covadonga det meste af vejen, da der ikke var så mange træer. Her er et billede, hvor vi har zoomet ind på kirken med hulen i baggrunden:

Stien gik ca. 535 m opad over en afstand af 3 km, så det var en god motionstur. Det var også godt varmt. Da vi kørte ud fra Covadonga viste bilens termometer 28°C. Her er vi ankommet til korset på toppen af Cruz de Priena, hvor vi kan se de sneklædte toppe af Picos de Europa i baggrunden:

Fra toppen havde vi et flot 360° panorama med Picos de Europa mod sydøst og Covadonga mod sydvest. Mod nord kunne vi se flere landsbyer langs landevejen AS-114 og bag dem Sierra de Cuera, som er en lavere bjergkæde, der går langs kysten. Lad os slutte med et billede af Covadonga området set fra toppen. Hulen findes på den plet med bar klippevæg, som ses til venstre for kirken:

2012-05-23: Asiegu - Carreña - Asiegu

Så er vi startet på et nyt vandre-eventyr, denne gang i det nordlige Spanien i og omkring Picos de Europa, som er Spaniens ældste nationalpark. Det spanske flyselskab Vueling har i år startet en rute fra Aalborg til Barcelona. Den tog vi med og fortsatte med Vueling fra Barcelona til Bilbao. Derfra kørte vi godt 200 km til en lille by i Asturias, som hedder Asiegu, hvor vi har lejet en hus i en måned. På nedenstående kort fra Google Earth kan I se, hvor det ligger:

Desværre ankom vores bagage ikke til Bilbao sammen med os, og vi måtte vente i godt 2 døgn, før den dukkede op med en taxa i Asiegu. Heldigvis, kan man sige, var vejret ret dårligt de første to dage, så vi måtte alligevel blive hjemme det meste af tiden. I går gik vi en kort tur på 4½ km omkring Asiegu.

I dag havde vi det flotteste vejr med klar himmel og temperaturer på 20-25°C. Vi gik en rundtur på 8 km fra Asiegu til en lidt større landsby, som hedder Carreña. Men først skal vi have et billede af vores hus i Asiegu (som Google kalder Asiego), Casa de Pamirandi:

Huset er i to etager, og vi har den ene halvdel af huset, mens ejeren bor i den anden. Fra balkonen, som ses på billedet, har vi denne udsigt til Picos de Europa mod syd:

Billedet er taget tidligt i morges, hvor der stadig lå lidt tåge nede i dalen.

Kl. ca. 11 startede vi på vores vandretur, hvor vi gik ruten på nedenstående kort med uret rundt:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Hele området er fantastisk flot, synes vi. Bjergene omkring os er helt utroligt grønne og frodige, og udsigten til de takkede og sneklædte toppe i Picos de Europa gør det hele endnu flottere. Her er et eksempel fra nedstigningen til Carreña:

Lidt længere nede fandt vi et flot sted at holde hvil:

Carreña er en lille hyggelig by. Her er et billede fra midten af byen med et af de typiske forrådskamre, som ses overalt i Asturias (se dansk artikel om "oldtidens køleskab"). I baggrunden ses en gammel bro, overgroet med efeu, hvor vi krydsede det vandløb, som vi havde fulgt ned gennem slugten:

Til slut vil vi gerne vise et billede, som er taget på tilbagevejen til Asiegu, hvor vi har zoomet ind på de sneklædte toppe i Picos de Europa:

Den mest berømte top er Pico Urriellu, som er det firkantede bjerg i midten. Det kaldes også Naranjo de Bulnes. Med en højde på 2519 m er det ikke det højeste bjerg i Picos de Europa, men det er det mest særprægede og samtidigt det mest eftertragtede blandt bjergbestigere.