La Palma 2012: Et sammendrag

La Palma er en vandrers paradis, men vores 4-ugers tur til La Palma fra 4. februar til 3. marts 2012 blev af to grunde ikke helt det, vi havde forventet. Den første grund var det sted, vi valgte som base, og den anden grund var det kolde vejr, La Palma havde i februar 2012.

Vi besøgte La Palma i 2009 og 2010, hvor vi gik på de mest populære vandrestier omkring og i La Palmas store krater, Caldera de Taburiente (verdens dybeste krater), langs vulkanerne på den sydlige del af øen, på mange stier langs vestkysten og på nogle enkelte stier på østkysten (se billeder of filmklip på moyn.dk). Den eneste del af øen, vi ikke havde besøgt, var nordkysten, som har nogle flotte vandrestier, men som tit har dårligt vejr med en masse vind, skyer og regn.

For at være tæt på nordkysten valgte vi at bo i Garafía på La Palmas nordvestlige hjørne. Det viste sig at være en fejltagelse, da vejret i Garafía var betydeligt dårligere end længere nede ad vestkysten. Der var meget blæst i Garafía, og de skyer som de fleste dage lå langs nordkysten strakte sig ofte ned over Garafía. På sådanne dage kørte vi sydpå langs vestkysten for at få bedre vejr, og så snart vi rundede hjørnet ved Puntagorda klarede vejret som regel op, og vinden lagde sig.

Vores ture til La Palma i 2009 og 2010 var i januar, som i begge tilfælde var betydeligt varmere end februar 2012. Her er en temperaturstatistik fra ElTiempo.es for Garafía:

I 2010 boede vi ved Tijarafe i en højde af 900 m, men det føltes koldere i Garafía, hvor vi boede i en højde af 550 m, og det var mest på grund af skyerne og blæsten. Den ideelle base for en vinter-vandreferie på La Palma er efter vores mening et sted på vestkysten mellem Tazacorte og Puntagorda i en højde på max 500 m.

Vores placering og det kolde vejr var grunden til, at de fleste af vores 22 vandreture kom til at foregå langs vestkysten. Men vi fik dog gået 5 ture på nordkysten i løbet af de sidste 2 uger, hvor vejret blev lidt bedre. Desuden gik vi 7 ture i Garafía området på øens nordvestlige hjørne. Vi opgav at køre op til krateret, hvor der var sne det meste af tiden. Her er et billede fra den 20. februar, som vi tog på vejen tilbage fra vores vandretur fra Don Pedro til El Tablado:

På trods af det kolde vejr og den dårlige placering af det hus, vi havde lejet, fik vi - som dagbogen viser - gået mange flotte ture, idet vi sørgede for at indrette os efter vejret.

2012-03-01: Playa de Garome

På den sidste vandredag på denne rejse valgte vi at gå ned til Playa de Garome, som ligger neden for landsbyen Tinizara. Man kan køre helt ned til bananplantagerne, som ses i Google Earth på rygningen mellem de to kløfter, Barranco de Garome og Barranco de Tinizara, men vi parkerede lidt højere oppe for at få en lidt længere vandretur ud af det. Resultatet blev en tur på ca. 8½ km med en akkumuleret stigning på 625 m:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Her er en udsigt til bananplantagen på den omtalte rygning. Bananpalmerne er overdækket med et net af kunststof, som kun tillader lidt sollys at komme igennem:

Vi startede i en højde af 550 m. Ruten går ned gennem bananplantagen, og ved den nederste ende starter selve nedstigningen til bunden af kløften fra en højde af godt 200 m. Det er en smal og dramatisk sti, som man flere steder har beskyttet ved at opsætte trådnet. Da vi er kommet et stykke ned, har vi denne udsigt til bunden, hvor man kan skimte nogle fritidshuse, som er bygget ind i klippen:

Og så er vi kommet næsten helt ned. Vi står og beundrer udsigten til stranden, Playa de Garome. Det er en strand af sorte lavasten, og der var en stærk brænding, så det var umuligt at bade, men flot var det med den hvide brænding mod den sorte strand:

Vi er nu helt nede, hvor vi forsøgte at gå til højre mod Playa del Camariño, men stien var så dårlig, at vi opgav det. Man kan også gå til venstre over til Playa de Garome ad en smal hylde, som smyger sig langs klippevæggen lige inden for brændingen:

Det gjorde vi senere, men først satte os først i skyggen ved et af husene og spiste vores frokost, mens vi nød udsigten. Det var særligt flot at se brændingen i modlys på baggrund af den sorte strand og den skyggefulde klippevæg mod syd:

Lige neden for hvor vi sad, var der en klippe, som brændingen af og til ramte med et kæmpe sprøjt, så Gunhild skulle lige prøve, hvor længe hun kunne stå der uden at blive våd:

Det blev en fin tur og en passende afslutning på vores vandreferie på La Palma, som har været domineret af vandringer som denne - ned ad høje klippevægge til kysten.