Blandt vulkaner i Izaña området

I morges var det stadig skyet i La Orotava, og toppen af El Teide var skjult bag skyerne. Men vi har efterhånden lært, at skyerne ofte ligger lavt, og at det er almindeligt, at kystområderne er dækket af skyer, mens El Teide og hele den øverste del af øen er skyfri. Sådan var det også i dag. Vi kørte op gennem skyerne, og da vi kom til El Portillo, skinnede solen fra en skyfri himmel.

Fra El Portillo kørte vi ca. 5 km ud ad TF-24, som går til La Laguna. Dette område kaldes Izaña og er en del af Parque Nacional del Teide. På det bjerg, som hedder Izaña, ligger der er række observatorier inden for astrofysik og meteorologi. Nationalparkens Sti nr. 20 går til en række små vulkaner i et loop på ca. 8 km. Vi ville gerne gå lidt længere, så vi havde fundet et GPS track på Wikiloc, som var på ca. 13 km. Det startede fra parkeringspladsen ved Sti nr. 8. Vi endte med at gå en kombination af vores Wikiloc track og Sti nr. 20, som vist på dette billede fra Google Earth:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Billedet viser også beliggenheden af observatorierne og de forskellige vulkaner. Volcán de Fasnia og Volcán de Siete Fuentes er de nyeste. De var i udbrud i henholdsvis 1705 og 1704.

Vores rute blev lige på lige knap 13 km. Det var en nem rute med en akkumuleret stigning på mindre end 400 m. Vi gik mod uret rundt, og efter den første time havde vi gået 4½ km. Det er ca. dobbelt så hurtigt som vores normale gennemsnitsfart i vanskeligt terræn. Vi kom nu til den første vulkan, som var Volcán de Siete Fuentes. Den ses her med Teide i baggrunden:

Da vi lidt længere nede af vejen kiggede os tilbage, så billedet sådan ud:

Det motiv var ikke til at stå for. Den jordvej vi gik på endte ved et pigtrådshegn, hvorfra vi gik over stok og sten ca. ½ km, til vi mødte en ny jordvej. Den førte os op til Volcán de Fasnia, hvorfra vi fulgte skiltene for Sti nr. 20 tilbage til landevejen (TF-24). Her er en udsigt til observatorierne på Izaña, set mellem Montaña Negra og Volcán de Fasnia, som også kaldes Montaña del Roquilo:

Da vi kom tilbage til landevejen, kunne vi se, at kysterne på begge sider af øen var dækket af skyer. Her er en udsigt mod nord, dvs. mod La Orotava. På vejen hjem kørte vi gennem skyerne:

Det var ikke den mest dramatiske eller udfordrende vandretur, men vi nød det gode vejr, de fine udsigter, og den fred og ro, der hvilede over landskabet.