mandag den 10. oktober 2011

En strandtur i Puerto de la Cruz

Mandag er blevet vores indkøbs- og stranddag. I dag var det vores mening at tage ned til stranden øst for det kunstige pool-område i Puerto de la Cruz, som kaldes Lago Martiánez. Det er den strand, der ses her med Lago Martiánez ude på pynten:


Som det ses på billedet, var der en kraftig brænding på stranden, så vi gik videre til klippekysten på den anden side af Lago Martiánez:


Her fandt vi en bugt, som havde mindre brænding, og vi kunne gå i vandet fra en trappe på den cementmole, der stikker ud mellem klipperne. Og selv om det var en smule hårdt at ligge på den stenbelagte platform, var det faktisk dejligt at slippe for at få sand i alting:


Vandet var ca. 22°C, så det var perfekt. Vi havde snorkel og svømmebriller med, og der var en del fisk at se mellem klipperne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar