tirsdag den 11. oktober 2011

Camino Candelaria til La Cruzita

Vi har på denne tur planlagt at prøve, om vi kan gå op til toppen af El Teide. For at gøre det skal man have en tilladelse, som man før i tiden skulle afhente på et kontor i hovedstaden Santa Cruz, men nu kan den fås via internettet på www.reservasparquesnacionales.es. Der er optaget mange dage frem i tiden, så vi lavede en reservation hjemmefra, som er gyldig den 15. oktober. At gå op til toppen af El Teide er en udfordring, da man skal gå fra ca. 2000 meters højde op til godt 3700 m. For at komme i form til at klare den udfordring valgte vi i dag en af de stejle stier fra Aguamansa. Den gik fra 1080 m op til La Cruzita i lige knap 2000 meters højde, en opstigning på ca. 900 m over en afstand på ca. 4 km. Her er stiens profil fra vores GPS track:

Klik her for at se ruten i Google Earth
Stien gik først igennem en skov, men kom efter de første par km ud i et lidt mere spændende terræn med klipper som disse:


På det øverste stykke havde vi en flot udsigt til Teide såvel som til Orotava dalen og kyststrækningen mod nord:



På toppen ved La Cruzita var der udsigt mod Tenerifes østkyst og byerne nedenfor. Stien fortsætter ned på den anden side til byen Arafo og er i øvrigt en gammel pilgrimsrute, som hedder "Camino de Candelaria". Efter et kort hvil på toppen gik vi samme vej tilbage. En flot tur.

2 kommentarer:

  1. Møjn Hiker'adores;->! Ser ud til at I igen er heldige med vejret og flotte hikes på Tenerife! Her i Athen er første konf.-dag overstået så efter lidt hotel-kontortid, vil jeg nu også "vandre" lidt til nogle gamle græske sten som feks Akropolis og Zeus-tempelet ! Fortsat God og Spænnende Ferie, snakkes måske i weekenden. KH Peter.

    SvarSlet
  2. Looks like the start of another great trip...good luck with the training!

    SvarSlet