Eller måske skulle vi sige "næsten halvvejs". Der var udsigt til skyet vejr med regnbyger over den nordlige del af Tenerife, så vi planlagde at køre til Santiago del Teide på Teno halvøen og gå en tur i bjergene vest for byen. Hvis vejret skulle være dårligt der, havde vi en backup plan. Vi ville så køre til Adeje, som ligger længere sydpå og gå en tur rundt om den kendte "Helvedeskløft", Barranco del Infierno.
Da vi kom til Santiago del Teide rullede skyerne op over bjergen fra vest, så vi aktiverede vores backup plan og kørte videre til Adeje. På nedenstående billede fra Google Earth kan man se den rute, vi havde planlagt at gå som et grønt spor, og den del vi gik som et blåt. Men mere om det nedenfor:
Barranco del Infierno er en populær sti blandt turisterne på Sydtenerife. Det er en nem spadseretur på ca. 6½ km til vandfaldet i bunden af kløften og tilbage. Vi gik den tur i 2007 (se
moyn.dk). Den grønne sti er ca. 14½ km lang med en akkumuleret stigning på godt 1300 m, så den var lidt mere af en udfordring. Det sted Google kalder "Itonche" bliver normalt kaldt for Ifonche. Heldigvis var vi startet på turen imod urets retning, da vi efter ca. 5 km så os nødsaget til at vende om. Vi kom til et sted, hvor det meste af stien var faldet ned i et klippeskred. Der var kun en meget smal sti tilbage langs en klippevæg med et dybt lodret fald. Hvad der gjorde det endnu værre var, at klippevæggen på det sted bulede udad, så man var nødt til at gå sidelæns med maven mod væggen og tyngdepunktet på kanten af et frit fald. Den risiko ville vi ikke løbe, så vi vendte om. Vores tur blev på 10 km med en akkumuleret stigning på 950 m.
Da vi kom til Adeje, så vi desværre, at der lå en masse skyer over bjergene, men da vi nu var kommet helt derned (1¾ times kørsel fra La Orotava), ville vi i hvert fald prøve at gennemføre vandreturen. Her er vi på vej op. Skyerne ligger helt nede over bjergtoppene. Bjerget i baggrunden er Roque del Conde, som vi besteg i 2008 (se
moyn.dk). Vi havde en flot udsigt over kysten fra Costa Adeje til Los Cristianos, hvor solen skinnede hele dagen:
Vi er nu kommet til det sted, hvor vi vendte om. Klippeskredet er inde i hjørnet, delvist skjult af bevoksningen. Der er et dybt og så godt som lodret fald nedenfor. Den smalle hylde, man kunne gå på, så ud til at være resterne af en gammel vandkanal, som ikke så alt for pålidelig ud:
På vejen ned lettede skyerne delvist og vi fik nogle enkelte solstrejf:
Alt i alt en flot tur på trods af vejret og den afkortede rute.
"Det er ingen skam å snu (vende om)", godt og høre I også kan det, Abuelos!
SvarSlet