onsdag den 5. oktober 2011

Cuevitas de Limón

I dag gik vi vores første "rigtige" vandretur. Det var overskyet om morgenen, og vejrudsigten lovede tørt vejr men med risiko for byger, så vi ville ikke køre for langt væk og besluttede os for en tur i den øvre del af Orotava dalen. På Google Maps via Netkvik fandt vi en genvej fra vores hus til Aguamansa på kun 9 km. Den var godt nok kort, men da den gik lige opad fra ca. 400 til godt 800 m var den enormt stejl. Vi har sjældent kørt på en vej så stejl som denne her, i hvert fald ikke på så lang en strækning som her, hvor vi måtte køre ca. 2½ km i første gear:



Vi parkerede ved et picnic område, der hedder La Caldera, lige efter byen Aguamansa. Det ligger i en højde af 1200 m. Herfra går der mange stier, og vi valgte en, som går via Cumbre Dorsal til Güimar. Vores plan var at gå til et sted, der hedder Cuevitas de Limón, som ligger i ca. 1800 meters højde, og så gå tilbage derfra. Her er vores GPS track i Google Earth set fra nord:

Klik her for at se ruten i Google Earth
Det blev en tur på ca. 10 km med en stigning på 650 m. Det meste af vejen gik vi i en skov uden udsigt. Her er et billede fra det sted, hvor vi vendte om (lidt forbi Cuevitas de Limón), og hvorfra vi havde en fin udsigt til Teide mellem træerne:


På vejen tilbage gik vi langs med en flot kløft, som ligger lige oven over et lille picnic område, der hedder Choza Chimoche:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar