torsdag den 6. oktober 2011

Arenas Negras i Las Cañadas

Der var udsigt til en varm dag, så vi tog kurs mod Las Cañadas, som er området omkring vulkanen Teide, og som ligger i ca. 2000 meters højde. Vi gik en tur fra El Portillo, som er det sted, man kommer ind i Las Cañadas, når man kører op fra La Orotava. Her er vores GPS track set fra øst:

Klik her for at se ruten i Google Earth
Vi gik først ad en sti, der er afmærket som nr. 4, og som går langs den indvendige kant af krateret mod øst. Det er en 15 km lang sti, som er næsten helt plan, så efter 4 km begyndte det at blive lidt ensformigt. Vi gik tilbage til sti nr. 2, som går rundt om et af randbjergene, det der hedder Arenas Negras. Det var en flot sti med en fin udsigt til Teide såvel som til havet øst for Tenerife. Vi gik ialt 12½ km og nåede op i en højde af godt 2300 m.

Her er en udsigt til Teide taget fra køreturen derop:


Og som kontrast er her et billede af Teide taget inde fra krateret. Bemærk tovbanen på venstre side af bjerget:


Det var ret køligt i starten, da vejret var skyet, og der blæste en kold vind. Men da vi kom op til toppen af sti nr. 2, kom solen frem, og det blev meget varmere. Derfra tog vi dette billede:



1 kommentar:

  1. Det ser ud til at I har haft en rigtig flot start på jeres Hiking-Teide-Ferie, buenissimo, Abuelos! Snakkes på søndag kl 19 30.

    SvarSlet