En rundtur fra Teno Alto

Ifølge vejrudsigten skulle dagen i dag blive den bedste i denne uge med en skyfri himmel over stort set hele øen. Men som så ofte før, viste det sig, at man ikke kan stole på vejrudsigterne for de Kanariske Øer. Baseret på vejrudsigten besluttede vi at tage til Teno for at gå en rundtur mellem Teno Alto og Punta de Teno. Vi havde fundet et GPS track på Wikiloc, som så spændende ud, men vidste ellers intet om ruten. Vi kunne enten starte fra Punta de Teno eller fra Teno Alto. Vejen til Punta de Teno går via den vej, som vi startede vores vandring fra, da vi gik til Teno Alto via Camino del Risco. Den har selvimodsigende skilte, som siger, at vejen til Punta de Teno er permanent lukket, men at al kørsel er på eget ansvar. Vejen er meget udsat for nedfaldende klippestykker især i regnvejr eller blæsevejr. Desuden skal man køre igennem en lang tunnel, som er meget lav og snæver og uden lys.

På basis af disse oplysninger valgte vi at starte fra Teno Alto. Men efter at have gennemført turen, er vi noget i tvivl om vejen fra El Palmar til Teno Alto er mindre farlig end vejen til Punta de Teno. Det var en stejl, smal og  snørklet vej med dårlig belægning, og mange steder lå der nedfaldne sten på vejen.

Vi kom ikke helt ned til Punta de Teno, men mere om det nedenfor. Turens højdepunkt var uden sammenligning sideturen til Meseta el Frontón. Udsigten derfra er fantastisk, og det undrer os, at dette udsigtspunkt ikke er mere kendt og besøgt. Det er hele turen til Teno Alto værd. Her er et billede af vores rute i Google Earth:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Da vi kom til Teno Alto, som ligger i en højde af ca. 780 m, var det blevet overskyet, og der blæste en kold vind. Vi fulgte vores GPS track, som først gik ud til det sted, hvor vi kom op ad Risco stien den 23/10. Derefter gik vi i zigzag ned over en skråning, hvor der ikke var nogen tydelig sti at følge, indtil vi kom til bunden af en kløft. Den fulgte vi et kort stykke til en primitiv dæmning, hvor der var et stejlt fald. Det er det nederste punkt til venstre på vores GPS spor, som vist ovenfor. Vi holder frokostpause lige neden for toppen af dæmningen:

Vejen videre frem gik ad en meget smal bjerghylde på venstre side af kløften og så decideret farlig ud. Så vi besluttede at klatre ud af kløften for at se, om vi kunne gå over til returstien fra Punta de Teno. Og det lykkedes. Her er vi på vej ud af kløften, som var godt 100 m dyb:

Vi kom op over et bjerg, der hedder Montaña Bermejial. På den østlige side gik vi ned over en skråning, hvor vi til vores store overraskelse kom ned til en asfalteret vej, som længere nede fortsatte som en betonvej. Så vidt vi kunne se, går denne vej kun ud til nogle huse, som ligger i dette øde område. Her er et af dem:

Vi fandt returstien, som var mærket med gul/hvide striber. Det ville sikkert være nemmere at følge denne "officielle" sti ned til Punta de Teno. Vi valgte at gå op mod Teno Alto, hvor vi undervejs ville tage en ca. 2 km lang sidesti til et udsigtspunkt, der hedder Meseta el Frontón. Og det kom vi ikke til at fortryde. Det er et af de flotteste udsigtspunkter, vi har set på Tenerife. Det ligger på toppen af en ca. 650 m høj klippeskrænt, som stikker ud i havet, så man har en fantastisk udsigt langs kysten til begge sider. Mod syd kunne vi se Fortaleza de Masca, og mod nord Punta de Teno, som vi kigger imod på det næste billede. I baggrunden til venstre ses et stykke af La Gomera, og vi kunne også tydeligt se La Palma:

På det sidste billede zoomer vi ind på Punta de Teno. Den lille bugt er som regel beskyttet mod brændingen og er et populært badested for de lokale, som trodser den farlige vej derud:

Det blev en flot tur på trods af det dårlige vejr og den mislykkede nedstigning til Punta de Teno. Meseta el Frontón reddede dagen. Vi gik ialt ca. 12½ km med en akkumuleret stigning på lige knap 1000 meter.