Vi kørte via Ugíjar til Cherín, hvorfra vi gik langs Rio de Alcolea og Rio de Cherín til byen Darrical. På denne strækning fulgte stien en vej, som var afmærket på kortet som en asfalteret vej. Vi havde ikke regnet med, at den tur ville være noget særligt, men det viste sig at værer en utrolig flot rute.
På de første 2½ km til byen Lucainena var asfalten næsten forsvundet, og vejen var stærkt medtaget af klippeskred. Lucainena er en by i forfald, og vi har læst, at byen er ved at få karakter af en spøgelsesby, men vi må dog sige, at der var gang i byggeriet med flere nye huse under bygning. Her er en udsigt til Lucainena:
Fra Lucainena til Darrical, en strækning på 4 km, var der lagt ny asfalt, men vejen var meget smal og der var ingen autoværn. Udsigten ned i kløften til floden, som på denne strækning kaldes Rio Lucainena, var fantastisk flot:
Lidt længere nede ad floden var der bygget en imponerende mur langs bjergsiden. Vi forstår ikke formålet med denne mur. Er der nogen der kan hjælpe?
Udsigten fortsatte bare med at blive flottere. Her er en udsigt lige oven for Darrical til et opdyrket område i kløften, hvor to floder mødes, Rio Lucainena fra højre og den kombinerede Rio Ugíjar/Rio Yátor fra venstre:
Da vi fik Darrical i syne, havde vi gået ca. 6½ km, så vi valgte at vende om her. Vi havde denne udsigt til Darrical, som er en gammel maurisk by. I baggrunden ses en del af en opdæmmet sø, som hedder Embalse de Beninar:
På vejen tilbage blev himlen over Sierra Nevada meget mørk. Og da vi satte os ind i bilen igen, faldt de første regndråber. Hvor heldig kan man være? Det blev en fin tur på ialt 12.8 km, som kun tog 3 timer og 50 minutter, da vi kunne gå hurtigt langs vejen, selvom den akkumulerede stigning ifølge Google Earth var på ca. 740 m.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar