onsdag den 15. juni 2011

En tur på en lokal sti: Sendero del Agua

Da vi har planlagt en længere tur for de næste to dage, havde vi ikke lyst til at køre nogen steder i dag. Vi blev hjemme, men for at få lidt motion besluttede vi at gå den korteste af de lokale stier: Sendero del Agua, som går mellem Nechite, Válor og Mecina Alfahar. Vi gik først ad GR-7 fra Nechite til Válor. Her ankommer vi til Válor med udsigt til byens centrum med kirken:


Vi gik lidt rundt i byen og forsøgte så at finde fortsættelsen af Sendero del Agua. Men det viste sig at være vanskeligt. Der var ingen skilte, og de folk, vi spurgte, kunne ikke hjælpe. Efter nogle forsøg på at følge forskellige stier syd for byen, måtte vi give op og gå tilbage til vejen, som vi fulgte til et stykke før byen Mecina Alfahar. Her fandt vi en sti, som førte os ind til byen. Her er en udsigt til Mecina Alfahar, og det er Nechite, som kan skimtes ovenfor:


I Mecina Alfahar var der et stort skilt, som viste os fortsættelsen af Sendero del Agua. Fortsættelsen burde føre os tilbage til Nechite, men så nemt skulle det ikke være. Stien førte os tilbage til Válor! Så vi endte med at gå langs vejen tilbage til Nechite.

Så det der var planlagt som en nem lille spadseretur på ca. 4 km endte med at blive en tur på 7.6 km. Men hvad gør det?

2 kommentarer:

  1. Flotte hikes og vejr, Abuelos, send os en masse VARME, tak! KH Rossens i ruskevejret, uhh!

    SvarSlet
  2. I må hellere end gerne få lidt af vores varme. I dag var der 31°C hos os i Nechite kl. 19.

    SvarSlet