Begge grene har en del afmærkninger, og som sædvanligt er der flere af de små pæle med stiens symbol, som er placeret, så de er helt misvisende (vi har bl.a. en sådan pæl i Nechite, som medfører, at mange vandrere forvilder sig ned i byen). Ved mærket "Keep right thru' orchard" skal man fortsætte ligeud gennem en mark med mandel- og figentræer, selvom pælen ser ud til at vise, at man skal fortsætte ned ad grusvejen til venstre. Det er simpelthen en stor fordel at gå efter et downloaded GPS track (se sidepanelet).
På vejen til Cádiar gjorde vi holdt ved et udsigtspunkt, hvorfra der var en flot udsigt til byen og floden, Rio Guadalfeo. Den lille by i højre side af billedet hedder Narila:
Vi gik først ad GR-142 langs en rygning med en flot udsigt over den kløft, hvori Rio Guadalfeo løber, til Sierra Nevada. Vi kunne se Spaniens højest beliggende by, Trevélez, og bag den de sneklædte toppe af Sierra Nevadas højeste bjerge, hvoraf det højeste er Mulhacén på 3482 m:
Efter ca. 6 km går GR-142 ned til floden, som man krydser via en bro, og stien fortsætter nu mod nord langs et mindre vandløb igennem Barranco de Atalaya. Efter et par km mødes GR-142 med GR-7 lige efter en ruin. Stedet er vel afmærket med skilte. Her går vi til højre ad GR-7, som fortsætter langs nordsiden af den kløft, hvori Rio Guadalfeo løber. Stien kommer til sidst helt ned til floden, hvor vi krydser floden ad denne primitive bro for at holde hvil i skyggen af nogle træer:
På det sidste stykke op til Cádiar kommer vi forbi en hest, som havde fået sit tøjr viklet rundt om et par store sten, så det sad fast. Det lykkedes Gunhild at frigøre tøjret, så hesten igen kunne løbe rundt på marken:
I Cádiar har de en kilde (fuente på spansk) med vin. Desværre var den tør, da vi kom forbi:
Det var en fin tur, som ifølge GPSen blev på ialt 13 km.
Flott, Abuelos, og for en heltedåd med Hesten,
SvarSlet! Go' Dau i Syden!