2013-09-02: En rundtur ved Sayalonga

Efter godt et års pause på grund af sygdom er vi nu tilbage på vandrestierne igen. Vi er for tredje gang taget en tur til Andalusien, hvor der stadig er mange områder at udforske. Denne gang har vi lejet et hus i en lille landsby, der hedder Sayalonga, og som ligger kun ca. 60 km fra lufthavnen i Malaga:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Sayalonga ligger i den del af Andalusien, der hedder Axarquía. Det grønne område nord for byen (ved mærke B) er et fredet naturområde, der hedder "Parque Natural de las Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama". Det er et bjergrigt område, men med lidt lavere bjerge end i Sierra Nevada, hvor vi var på de foregående ture. Det højeste bjerg, La Maroma, er 2066 m højt.

Det hus, vi har lejet, ligger ca. 750 m syd for byen på en nordvendt skråning i en højde af 460 m med en flot udsigt til Sayalonga og flere andre af de pittoreske andalusiske hvide landsbyer med bjergene i naturparken som baggrund. Huset, som kaldes "Casita La Vista", ejes af et britisk par, Jennifer og Mark Dickens, som bor ovenfor. Det kan varmt anbefales. Se mere på http://www.feriebolig-spanien.dk/13040. Her er et billede fra terrassen taget i morges:

Og her er udsigten, som den så ud i eftermiddags. Det er Sayalonga, som ses nedenfor, og i baggrunden ses fra venstre mod højre landsbyerne Corumbela, Árchez og Cómpeta:

Der er en lokal vandrerute mellem Sayalonga og Corumbela, som kaldes "Ruta 1". Den kan gøres til en rundtur på ca. 12 km. Vi ville gerne gå en lidt kortere tur den første dag, så vi fandt en rute på Google Earth, hvor vi skar den øverste del af rundturen af, så strækningen ville blive godt 9 km.

Vi parkerede i Sayalonga og gik først en tur gennem byens gader. Sayalonga er en køn og hyggelig by, synes vi. Her er et billede fra byens plaza, som er taget på hjemvejen:

I baggrunden til venstre ses byens rådhus ("Ayuntamiento"), hvor byens turistinformation også findes. Der kan man få et kort over de lokale vandreruter, hvis man ellers er lidt udholdende.

Ruta 1 går først ned og krydser floden, som normalt kaldes Río de Sayalonga, men på historiske tavler i byen kaldes den også Río Cájula. Lige efter passerer vi "Casa Balcón de Rio" og "El Molino", som lejer værelser ud til turister:

Ruten fortsætter nu opad mod Corumbela, og vi får varmen, da temperaturen nærmer sig de 30°C. Et godt stykke oppe forlader vi Ruta 1 for at tage den genvej over til returstien, som vi havde fundet på Google Earth. Det gik fint det første stykke på en jordvej, som gik op til en stor vandtank, men derefter blev vejen overgroet med ukrudt og til sidst endte den i et krat af kaktus og buske. Vi måtte vende om og tage en anden genvej, som gik lidt længere nede. Via den lykkedes det at komme over til returstien, som det kan ses på dette kort med den rute, vi gik:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Undervejs havde vi en flot udsigt til Sayalonga mod syd, og vi kunne se, hvor vi boede på rygningen ovenfor:

På vejen tilbage kom vi forbi en mark, hvor man dyrkede mango. Det mener vi ikke, at vi har set i Andalusien før:

Fra mangoplantagen fortsætter ruten på en betonvej og passerer floden i et vadested. Herfra slår vejen en stor bue til højre for at komme op til Sayalonga. Vi besluttede at tage en genvej gennem nogle terrasser med oliven- og mandeltræer. Det var kortere, men selvfølgelig også noget stejlere. Det blev en fin tur på ialt 9 km.

2012-07-16: En rundtur fra Vrådal Hyttegrend

Vi er på en to ugers hyttetur til Telemarken i det sydlige Norge, hvor vi den første uge har børnebørnene med på en hytte i Vrådal. Fra hytteområdet (højde ca. 280 m) går der en sti op til et bjerg på ca. 900 m, som hedder Venelifjell. I dag gik vi en tur med børnebørnene op ad den sti, men i stedet for at gå op til toppen gik vi en rundtur ad en sidesti. Det blev en tur på 7 km med en stigning på godt 300 m:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Her er vi lige startet på turen og kigger ned over Vrådal Hyttegrend til Nisser søen. Vi kigger mod vest i retning af Vråvatn, og i baggrunden kan vi se nogle bjerge med pletter af sne:

Vi gik turen i retning mod uret. Den første del af loopet gik igennem en skov, og stien var temmelig våd:

Skovstien går op til Venelifjell stien, som på dette stykke går på en grusvej, så nedturen var nem:

Det blev en fin tur, som børnene klarede uden problemer.

2012-05-23: Asiegu - Carreña - Asiegu

Så er vi startet på et nyt vandre-eventyr, denne gang i det nordlige Spanien i og omkring Picos de Europa, som er Spaniens ældste nationalpark. Det spanske flyselskab Vueling har i år startet en rute fra Aalborg til Barcelona. Den tog vi med og fortsatte med Vueling fra Barcelona til Bilbao. Derfra kørte vi godt 200 km til en lille by i Asturias, som hedder Asiegu, hvor vi har lejet en hus i en måned. På nedenstående kort fra Google Earth kan I se, hvor det ligger:

Desværre ankom vores bagage ikke til Bilbao sammen med os, og vi måtte vente i godt 2 døgn, før den dukkede op med en taxa i Asiegu. Heldigvis, kan man sige, var vejret ret dårligt de første to dage, så vi måtte alligevel blive hjemme det meste af tiden. I går gik vi en kort tur på 4½ km omkring Asiegu.

I dag havde vi det flotteste vejr med klar himmel og temperaturer på 20-25°C. Vi gik en rundtur på 8 km fra Asiegu til en lidt større landsby, som hedder Carreña. Men først skal vi have et billede af vores hus i Asiegu (som Google kalder Asiego), Casa de Pamirandi:

Huset er i to etager, og vi har den ene halvdel af huset, mens ejeren bor i den anden. Fra balkonen, som ses på billedet, har vi denne udsigt til Picos de Europa mod syd:

Billedet er taget tidligt i morges, hvor der stadig lå lidt tåge nede i dalen.

Kl. ca. 11 startede vi på vores vandretur, hvor vi gik ruten på nedenstående kort med uret rundt:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Hele området er fantastisk flot, synes vi. Bjergene omkring os er helt utroligt grønne og frodige, og udsigten til de takkede og sneklædte toppe i Picos de Europa gør det hele endnu flottere. Her er et eksempel fra nedstigningen til Carreña:

Lidt længere nede fandt vi et flot sted at holde hvil:

Carreña er en lille hyggelig by. Her er et billede fra midten af byen med et af de typiske forrådskamre, som ses overalt i Asturias (se dansk artikel om "oldtidens køleskab"). I baggrunden ses en gammel bro, overgroet med efeu, hvor vi krydsede det vandløb, som vi havde fulgt ned gennem slugten:

Til slut vil vi gerne vise et billede, som er taget på tilbagevejen til Asiegu, hvor vi har zoomet ind på de sneklædte toppe i Picos de Europa:

Den mest berømte top er Pico Urriellu, som er det firkantede bjerg i midten. Det kaldes også Naranjo de Bulnes. Med en højde på 2519 m er det ikke det højeste bjerg i Picos de Europa, men det er det mest særprægede og samtidigt det mest eftertragtede blandt bjergbestigere.

2012-02-05: Ankomst til Garafía på La Palma

Vi tog afsted fra Aalborg lufthavn i går morges kl. 6, hvor temperaturen var -14°C. Vi fløj med Norwegian til Gran Canaria og derfra med Islas Airways via Tenerife N til La Palma, hvor vi ankom kl. 16:30. Vi fik vores lejebil i lufthavnen og kørte derfra til vores lejede hus i Garafía på øens nordvestlige hjørne, med et stop ved supermarkedet i El Paso for at handle. Her er et kort med ruten, som samtidigt giver en oversigt over den nordlige del af La Palma med det store krater, Caldera de Taburiente:

Selv om temperaturen var ca. 30 grader varmere end i Aalborg, var det ret køligt med en temperatur på 16°C og en kraftig vind fra nordøst. Ejeren af huset fortalte os, at det var den hidtil koldeste dag for denne vinter. Så vi håber det bliver varmere de næste dage.

Det var dog stadig ret køligt i morges, og den stærke blæst fortsætter. Vi gik en tur fra huset ned til Puerto Garafía på kysten og tilbage til huset via Santo Domingo. Det blev en tur på 8½ km:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Santo Domingo er hovedstaden i den kommune, der hedder Garafía, men sommetider kaldes byen for Garafía. Læs mere om Garafía på Wikipedia ved at klikke her (engelsk) eller oversat til dansk her.

Stien til kysten gik langs kanten af en kløft, og her er et billede, som fortæller lidt om, hvor frodig La Palma er, og hvorfor den kaldes "La Isla Bonita", Den Kønne Ø:

Foruden at være køn har La Palma også et dramatisk landskab, som det næste billede giver et indtryk af:

Det er udsigten fra Puerto de Garafía, som vi også besøgte i januar 2010 (dengang kaldte vi pynten for Punta de Santo Domingo, se moyn.dk). Selv om vi havde en hård vind på ca. 15 m/s, var brændingen omkring klippen mindre end den var i januar 2010, så vi valgte ikke at gå helt ned til de huleboliger, som findes ude på pynten.

Casa Mona ligger heldigvis i læ for de fremherskende nordøstlige vinde, så da vi kom tilbage fra vandreturen, kunne vi sågar sidde udenfor i solen. Terrassen har skygge fra træerne, så Gunhild sidder på hjørnet ved siden af solvarmeanlægget:

Et sammendrag af vores indtryk fra de 4 uger og vores mening om Garafía som base for en vandreferie på La Palma kan findes ved at klikke her.

 

Ankomst til La Orotava på Tenerife

Den 2. oktober 2011 fløj vi fra Aalborg via Amsterdam og Madrid til Tenerife Nord, hvor vi ankom med 1½ times forsinkelse kl. 18:15 lokal tid. Det tog ca. en halv time at køre derfra til det hus, vi har lejet i La Orotava:

Klik her for at gå til et interaktivt kort over ruten.

Det småregnede i aftes, men her til morgen er vejret ved at klare op, og her er en udsigt mod nordvest fra vores have, hvor vi kan se ned over byen Puerto de la Cruz til havet:

Huset, vi har lejet, er et af tre huse, som hedder Casa Erika 1-3. Se flere detaljer og billeder på www.casaerika.com.

Efter en indkøbstur gik vi om eftermiddagen en kort tur på ca. 5 km langs kysten øst for Puerto de la Cruz. Her ligger en lille strand, der hedder Playa Bollullo med sort lavasand:

Vi fortsatte forbi Playa Bollullo, hvor der ligger endnu en flot sort sandstrand. Vi gik ned til det punkt, hvor Gunhild står på billedet, og sad der lidt og nød udsigten: