2013-09-08: Frigiliana og Río Higuerón

I går fik vi en ufrivillig fridag, da det regnede hele formiddagen, og solen viste sig overhovedet ikke hele dagen. Det sker sjældent i Andalusien. Vi blev hjemme og nøjedes med at gå en bytur i Sayalonga sidst på eftermiddagen.

I dag var udsigten noget blandet med risiko for byger, så vi besluttede at tage en af de lavere liggende stier. Vi valgte en sti i Frigiliana fra Guy Hunter-Watts' bog, "Walking in Andalucía". Frigiliana er en populær turistby, som ligger lidt nord for Nerja i ca. samme højde som Sayalonga (godt 300 m). Der er 28 km fra Sayalonga til Frigiliana.

Her er den rute, vi gik. Den afviger kun lidt fra den rute, der er beskrevet som bogens "Frigiliana Circuit":

Klik her for at se ruten i Google Earth

I bogen siges ruten at være 10.5 km lang, men vi målte den kun til at være lige knap 9 km. Den føltes dog meget længere, da vi brugte over 5½ time på turen (godt nok med nogle lange pauser undervejs). Det var en afvekslende og interessant rute.

Vi parkerer i Frigiliana kl. godt 11 og finder Plaza Ingenio, hvor bogens rute starter. Vi begynder med at gå ned ad en stejl betonvej til floden Río Higuerón, som løber i en snæver slugt. Ruten fortsætter op langs floden, som vi må krydse flere gange undervejs. Vi kommer forbi et vandfald, som sikkert ville have været tørt, hvis ikke vi havde fået regn i går:

Efter ca. en km langs floden kommer vi til en sti, som går op ad skråningen til højre. Et skilt indikerer, at stien hedder "Sendero de la Fuente del Esparto". Det er en stejl sti med en gennemsnitlig hældning på 33% over de første 400 m, så da vi når toppen, er vi så gennemblødte af sved, at vi kan vride vores tøj. På toppen holder vi et velfortjent hvil og nyder den flotte udsigt:

Vi går nu langs rygningen tilbage parallelt med floden og får snart en fantastisk flot udsigt ned til Frigiliana, selvom luften er temmelig diset:

Stien fortsætter forbi Frigiliana over en strækning på ca. 5½ km, før vi igen går ned til floden. Vi skal nu gå i selve flodlejet tilbage til det sted, hvor vi krydsede floden første gang. På den strækning går floden for det meste igennem en snæver slugt, så det var en interessant tur. Her er vi ved indgangen til det snæverste stykke:

Vi måtte krydse floden utallige gange ved at balancere på sten, som stak op. Nogle steder gik vandet fra væg til væg, men vi klarede at komme igennem uden at få vand i støvlerne:

På det mest spændende stykke, hvor flodlejet er fuldt af store klippeblokke, har man bygget en trappe langs kløftens væg:

Her er et kort filmklip, som giver et bedre indtryk af, hvordan det var at gå op ad trappen:


 Det bliver ikke nemmere at gå i flodlejet, efterhånden som vi kommer længere op ad floden, tværtimod:

Lige før vi når det sted, hvor vi kom ned til floden, da vi startede på turen, finder vi den værste forhindring. Floden er spærret af en stor sten med et vandfald på hver side:

Det lykkedes da heldigvis for os begge to at forcere den forhindring. Alt i alt en flot tur!