2012-06-14: Cabeza la Mesa

I dag var der udsigt til godt vejr, og udsigten holdt stik. Temperaturen fik et gevaldigt nøk opad. Det var ca. 10 grader varmere end i går, så vi kunne gå helt op til 1600 meters højde i shorts og T-shirt uden at fryse.

Vi havde planlagt at gå fra Tielve op til bjergtoppen "Cabeza la Mesa" og så gå samme vej tilbage. Stien derop var foruden at være stejl meget våd og mudret, så det var en vanskelig tur, og vi så ikke frem til at gå ned ad den glatte sti. Tæt ved toppen mødte vi en gruppe vandrere fra England med to lokale "mountain guides". De skulle gå ned til Sotres, og det var en tør sti, sagde de. Desuden tilbød de at give os et lift fra Sotres tilbage til vores bil ved Tielve, hvis vi ville følges med dem ned.

Det gjorde vi så, og vores rute kom derved til at se således ud:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Vi startede kl. 10:30 fra et sted lige før Tielve, hvor der står et skilt med "Conjunto etnográfico de interés". Vi er nu kommet et stykke op ad den jordvej, som stien starter med at følge, og kigger tilbage mod bjergene bag Tielve:

Vi startede i en højde af 670 m og holdt den første pause, da vi efter ca. 50 minutter nåede "Invernales del Vierru" i en højde af 1000 m. Jordvejen fortsætter lidt længere, men bliver så til en smal sti. Stien går gennem en tæt bøgeskov og var meget våd og mudret, da den også bruges af de mange køer, der findes i området. Det var temmeligt anstrengende at forsøge at undgå mudderet, og nogle steder var det umuligt. Et sted går stien i et vandløb, hvor man går på store sten og må klatre over væltede træer:

Så det var en lettelse, da vi nåede trægrænsen i en højde af godt 1300 m. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er nogen fyrretræer i Picos de Europa. Det er bøgetræer, som gror op til trægrænsen. Det skyldes, at bjergene består af kalksten, og fyrretræer foretrækker en sur jordbund.  Vi holdt en pause ved trægrænsen, inden vi fortsatte op til toppen. Da vi kommer op på rygningen, får vi det første glimt af de høje bjerge i Picos de Europa. Cabeza la Mesa er toppen til venstre i billedet:

Så har vi nået toppen i en højde af 1610 m, og - som de skriver i vandrebøgerne - udsigten var hele besværet værd:

Den flotteste udsigt var den, som ses på billedet, mod det centrale massiv af Picos de Europa med den markante silhuet af Picu Urriellu til venstre for midten, men der var i øvrigt en flot udsigt hele vejen rundt. Her er vi på vej ned fra toppen og kigger i den retning, hvor vi kom op:

Som sagt i indledningen mødte vi en gruppe vandrere fra England, som vi fulgtes med ned til et sted lidt syd for Sotres, hvor de blev hentet i to vans. Her er vi næsten nede ved grusvejen, som vi fulgte de sidste 3 km:

Det blev en virkelig flot tur på ialt 11 km med en akkumuleret stigning på 1038 m.