søndag den 10. juni 2012

2012-06-10: En tur fra Mier

Det ser ud til, at vejret i det nordlige Spanien er lige så ustabilt som i Danmark. Vi er i hvert fald i en ustabil periode lige nu, så vi må væbne os med tålmodighed med hensyn til at vandre i de høje bjerge. Det regnede i morges, og der var udsigt til byger om eftermiddagen, så vi fandt en rute af samme slags som den vi gik den 7. juni fra Oceño. Denne gang gik vi fra landsbyen Mier, som ligger 13 km øst for Las Arenas. Vi startede i en højde af 75 m og gik først op ad lang-distance stien GR-109 i retning mod Panes. Efter 4 km forlod vi GR-109 og fulgte PR AS-175 Senda del Jargú ca. 1½ km, til vi ramte de lavtliggende skyer i en højde af 625 m. Her vendte vi om og gik samme vej tilbage:

Klik her for at se ruten i Google Earth
Fra den første del af stien havde vi en flot udsigt til landsbyen Mier, som ligger syd for en bro over Río Cares til venstre i billedet:


Lidt længere oppe stødte vi som sædvanligt på heste og køer på græs, men desuden var der her en flok æsler:


Ellers er der ikke meget at berette fra denne tur. Det var rimeligt varmt, ca. 22°C, med en smule sol, da vi startede fra Mier, men længere oppe blev det helt overskyet og ret køligt. På det sidste billede er vi kommet op i godt 600 meters højde, og skyerne ligger lige over os, så kort efter vendte vi om:

1 kommentar:

  1. malta fixed match betting - VntopBet ラッキーニッキー ラッキーニッキー 카지노 가입 쿠폰 카지노 가입 쿠폰 118A new song on 'Away' is coming to the 토토토토토 텐벳 - Casinoofib

    SvarSlet