Hvis Google Earth var unøjagtigt på Ruta del Cares, så er det da helt galt på Camino de Tresviso. Hvis man følger stien, som den ses i Google Earth hopper højden op og ned, men vi er i hvert fald ikke i tvivl om, at stien konstant gik opad. Den gik fra 85 m i Urdón til godt 900 m på det højeste sted i Tresviso over en afstand på ca. 6 km, så det var en god motionstur. Hvis man åbner ruten i Google Earth og zoomer ind, vil man kunne se, hvor unøjagtigt Google Earth er i dette område:
![]() |
Klik her for at se ruten i Google Earth |
Ved starten af turen passerer vi kraftværket i Urdón:
Efter at have krydset Río Urdón to gange begynder stien for alvor at gå opad. På det næste billede kan vi begynde at se murene langs de hårnålesving, som Camino de Tresviso er berømt for:
Og her kan man se, hvordan de ser ud oppe fra:
Billedet af Camino de Tresviso set oppefra er kendt fra postkort, men det giver ikke rigtigt noget indtryk af, hvor stejl stien faktisk er:
Det tog os 2½ time at gå de godt 800 vertikale meter op til Tresviso. Det er en hyggelig lille landsby med én bar:
Ja, der var en bar, men det er nu ikke den på billedet, som desværre var lukket. I baren købte vi et stykke af den picón ost, som Tresviso er berømt for. Det er en cremet, stærk, blå ost, som er lavet af en blanding af ko-, fåre- og gedemælk. Den er virkelig god, synes vi.
På vejen tilbage holdt vi en pause ved Río Urdón:
Det blev en flot tur på godt 12 km. Ifølge skiltet, som står ved starten af stien, skulle den være 5775 m hver vej, men vi gjorde den lidt længere ved at gå op over toppen af bjerget i Tresviso for at se udsigten til den anden side. Her kunne vi bl.a. se den asfalterede vej, som i dag forbinder Tresviso med omverdenen via Sotres.
Camino de Tresviso er en tur, som vi kan anbefale folk i god form. Vi så et par undervejs, som havde det rigtigt svært på vejen op. Stien er mange steder belagt med løst grus, som vores guidebog advarer imod, især på vejen ned, men stien er dog ikke så stejl, at det giver nogen problemer.
Godt at I er "Folk i god form", mi abuelos! Flot
SvarSlet