Så i dag valgte vi tur nr. 8 i Charles Davis' bog "Walk the Axarquía", som er en rundtur fra Fábrica de la Luz, der går op til et pas, som hedder Puerta Blanquillo. Fábrica de la Luz ligger i en højde af 700 m, og passet i godt 1200 m. Her er vores rute:
Klik her for at se ruten i Google Earth |
Vi går ruten mod urets retning. Turen op til passet er en kombination af smalle stier og grusveje på ialt 8½ km. De sidste 4 km går på en flot sti med udsigter som denne:
På vej op til passet kommer vi forbi et par gamle ruiner, Venta Los Pradillos og Venta Cándido. Puerto Blanquillo lever op til sit navn. Det er blændende hvidt:
Efter ca. 150 m på den hvide grusvej fortsætter ruten ned ad en stejl sti til bunden, hvor Arroyo de la Cueva del Melero løber. I baggrunden ses La Maroma:
Vandløbet er dog tørt på det sted, hvor vi kommer ned. Men vi fortsætter ned gennem slugten, og længere nede løber der vand. På det næste billede kigger vi op i den slugt, vi er gået ned igennem:
Længere nede kommer vi forbi en cortijo, som nærmest ligner en ruin. Men den er beboet. Der stod en mand ved huset, da vi først fik øje på det. Der var også et par hunde, der gøede af os:
Endnu længere nede kommer vi forbi endnu en bygning, og denne gang mener vi, det er en ubeboet ruin. Bemærk de tre bjerggeder (ibex), der står oppe på ruinen i venstre side:
Der løb også et par ibex over stien foran os. Det er de første ibex, vi har set på denne tur. Ingen af dem havde de store horn, som ibex'ene er berømte for, så det har formentligt været unge dyr:
Vi kommer nu forbi en gård med terrasser fulde af kastanjetræer. Der er også en masse brombær langs stien, som giver os en velkommen eftermiddags snack:
Arroyo de la Cueva del Melero løber lige ned til Fábrica de la Luz. På det sidste stykke går vi i en tunnel af oleander og må krydse vandløbet flere gange på trædesten.
Det var en afvekslende og flot tur, en af de bedste vi har gået i Axarquía, og bestemt en værdig afslutning på denne vandreferie.