søndag den 27. maj 2012

2012-05-27: Peña del Alba og Táranu

I går tog vi en "fridag", hvor vi nøjedes med at gå en kort tur omkring Asiegu. I morges kørte vi til landsbyen Poo, som ligger ca. 5 km fra Asiegu. Der gik vi en rundtur på godt 10 km, hvor vi bl.a. besteg to mindre bjergtoppe, Peña del Alba på 404 m og Táranu på 460 m:

Klik her for at se ruten i Google Earth
Vi startede i en højde af 155 m, og vi er nu nået op på toppen af Peña del Alba på 404 m, hvorfra der er en flot udsigt til Picos de Europa:


Der var også en fin udsigt til Carreña (nedenfor) og Asiegu, som ses i baggrunden til venstre. Det er faktisk Peña del Alba, vi ser midt i udsigten fra vores balkon:


Fra den anden side var der en fin udsigt til Poo og Las Arenas. Næste stop var Táranu på 460 m, hvor der står nogle antenner:


På tilbageturen kom vi faktisk højere op end toppen af Táranu. Vi nåede en højde af godt 500 m. I forhold til vores tur i fredags til Cabeza de Juan Robre var det en nem tur. Det var heller ikke nær så varmt. Undervejs fik vi i øvrigt en flot udsigt til Cabeza de Juan Robre, hvor man kan se en stor del af den rute vi gik, med opstigningen langs klippevæggen i højre side og nedstigningen ad rygningen til venstre:


Lad os slutte med et billede af Peña del Alba, som vi tog på vejen tilbage gennem Poo:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar