torsdag den 26. maj 2011

To vandrestier i Yegen

7 km fra Nechite ligger en landsby, der hedder Yegen, som er blevet kendt via den engelske forfatter Gerald Brenan, som boede her i syv år mellem 1920 og 1934. Han skrev bogen "South From Granada" om sine oplevelser, og der er lavet en film med titlen "Al Sur De Granada", som udkom i 2003 (se www.imdb.com/title/tt0349076/). Den blev fornyligt vist på dansk TV.

Der er flere vandrestier, som starter i Yegen, og en af dem er "Sendero de Gerald Brenan". En anden hedder "Sendero de la Salud". De er beskrevet i "Holiday Walks in The Alpujarras" af Jeremy Rabjohns, og der er opdateringer af rutebeskrivelserne på www.walkalpujarra.com/sigma.html. Men selv med disse opdateringer var det svært at følge Rabjohns' beskrivelser. Der står skilte ved starten af begge stier, som viser ruterne, der skulle være afmærket med grønne og hvide striber - som er det symbol, der bruges for lokale vandreruter - men afmærkningen er meget mangelfuld. Vi gik begge ruter og fulgte dem, så godt vi kunne, men der var mange steder, hvor vi måtte improvisere.

Vi startede med at gå Gerald Brenans sti, som går forbi det hus, han boede i:


Der er en tavle på huset, hvor man kan læse følgende:


Som de fleste af de de hvide landsbyer i Las Alpujarras har Yegen huse, som er flot udsmykket med blomster:


Gerald Brenans sti går syd for Yegen, hvor der er et flot landskab:


Gunhild mener, at den cirkel, ser ses på billedet, må have været en "era", men det er kun noget, hun gætter på. "Sendero de Gerald Brenan" blev, som vi gik den, på 3 km. "Sendero de la Salud" blev på 5 km. Den gik nord for byen op til en gård, som hedder Los Alamos. "Alamo" er den spanske betegnelse for "cottonwood", som er et træ, vi kender fra USA. Om foråret afgiver disse træer deres frø i form af "bomuldstotter", og vi er netop i den sæson lige nu.

Yegen ligger i en højde af ca. 1050 m. Det laveste punkt på dagens vandring blev 950 m og det højeste 1275 m.

Klik her for at se vores rute i Google Earth.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar