Selv om temperaturen var ca. 30 grader varmere end i Aalborg, var det ret køligt med en temperatur på 16°C og en kraftig vind fra nordøst. Ejeren af huset fortalte os, at det var den hidtil koldeste dag for denne vinter. Så vi håber det bliver varmere de næste dage.
Det var dog stadig ret køligt i morges, og den stærke blæst fortsætter. Vi gik en tur fra huset ned til Puerto Garafía på kysten og tilbage til huset via Santo Domingo. Det blev en tur på 8½ km:
![]() |
Klik her for at se ruten i Google Earth |
Stien til kysten gik langs kanten af en kløft, og her er et billede, som fortæller lidt om, hvor frodig La Palma er, og hvorfor den kaldes "La Isla Bonita", Den Kønne Ø:
Foruden at være køn har La Palma også et dramatisk landskab, som det næste billede giver et indtryk af:
Det er udsigten fra Puerto de Garafía, som vi også besøgte i januar 2010 (dengang kaldte vi pynten for Punta de Santo Domingo, se moyn.dk). Selv om vi havde en hård vind på ca. 15 m/s, var brændingen omkring klippen mindre end den var i januar 2010, så vi valgte ikke at gå helt ned til de huleboliger, som findes ude på pynten.
Casa Mona ligger heldigvis i læ for de fremherskende nordøstlige vinde, så da vi kom tilbage fra vandreturen, kunne vi sågar sidde udenfor i solen. Terrassen har skygge fra træerne, så Gunhild sidder på hjørnet ved siden af solvarmeanlægget:
Et sammendrag af vores indtryk fra de 4 uger og vores mening om Garafía som base for en vandreferie på La Palma kan findes ved at klikke her.
Buenissimo, muchas gracias, Abuelos!
SvarSletHer har vi haft en kjempeflott skitur med Mortensen rundt Bjåvann i dag.
Hyg Jæ'! KH VosOlle.
Looks like a great spot! That photo of the cliff and the ocean is something to behold!
SvarSletStay warm!
Jens & Stephanie