![]() |
Klik her for at se ruten i Google Earth |
Efter 1½ kilometers gang fra Don Pedro nåede vi til kanten af Barranco de Fagundo, hvorfra vi kunne kigge over til vores mål, landsbyen El Tablado. Dette billede er taget på tilbagevejen, hvor vi fik nogle enkelte solstrejf. På den modsatte side af kløften ses den sti, vi skulle gå op ad:
Det var en dramatisk sti ned til bunden af kløften, hvor vi gik ned gennem flodlejet til kysten:
For at komme helt ned til vandet måtte man gå ned ad en stige, som man kan se lidt af til højre i billedet. Den så dog meget skrøbelig ud, så vi nøjedes med udsigten fra kanten.
På vejen op til El Tablado fik vi et godt indtryk af den sti, vi var kommet ned ad. Pynten hedder Proís de Don Pedro:
Her er et eksempel på, hvordan stien så ud:
Vi er nu kommet igennem kløften på vejen tilbage og kigger tilbage mod El Tablado. På det forrige billede stod Gunhild ved den gule pil:
Til slut et billede taget op igennem Barranco de Fagundo, da vi er kommet op til kanten af kløften på San Pedro siden:
Denne tur bliver ofte beskrevet som en af La Palmas flotteste vandreture, og det kan vi kun tilslutte os.
Storslået, Abuelos!
SvarSlet