2012-02-17: Punta de Gutierrez

Vi tog afsted ved 11-tiden og kørte til Puntagorda og derfra ud mod et punkt på kysten, som hedder Punta de Gutierrez. Vi havde fundet en jordvej på kortet, som gik ud til pynten, men ellers vidste vi ikke noget om stedet. Det viste sig at være et interessant sted med en flot udsigt langs La Palmas klippekyst. Der er lavet en trappe, så man kan gå ned til en højde på ca. 50 m over havet, og der er også en sti, som går helt ned til stranden. Her er vores rute, som blev på ialt 9½ km:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Da vi var kommet et stykke ned åbenbarede der sig en flot udsigt langs kysten mod nord. Den første pynt er Lomada Grande, og i baggrunden ses Puerto de Garafía med klippen Proís de Santo Domingo ude i vandet:

Punta de Gutierrez er splittet i to dele af en snæver kløft, og Google Earth viser, at der går en vej til begge sider af pynten. Der er dog ikke meget af en vej tilbage på den nordlige side, men vi gik alligevel derud over stok og sten. På pynten er der bygget tre store mure, men vi kan ikke forestille os, hvad formålet med dem har været. Herfra  kunne vi kigge over på den sydlige side af pynten, hvor der er to udsigtspunkter og en imponerende trappe, som går ned langs kanten af den stejle pynt:

Det lykkedes os at gå gennem kløften over til den sydlige pynt. Deved sparede vi en omvej på ca. 3 km. Vi fik vores frokost på det nederste udsigtpunkt, hvor der er en bænk, og var så klar til at gå ned ad den utrolige trappe. Her står Gunhild et stykke nede:

Det nederste udsigtspunkt befinder sig i en højde af godt 100 m, og man kan gå ned til ca. 50 m over havet. De skummende pletter på havoverfladen skyldes undersøiske klipper, som når lige op til overfladen. Den trappe er så fantastisk, at man skulle tro, at turisterne ville flokkes til stedet, men vi så ingen.

Man kan køre dertil i bil, men det skal helst være en firehjulstrækker. For enden af vejen er der en sti, som går helt ned til vandet. I modsætning til trappen er der ikke gelænder hele vejen ned, og en stor del af stien er belagt med løst sand og grus, så vi nøjedes med at gå et lille stykke ned. Det er Gunhild, der står og vinker:

På vejen tilbage tog vi en afstikker til et udsigtspunkt, der hedder Mirador Montaña de Matos. Det var i mellemtiden blæst op, så udsigten langs kysten var ikke så klar, som da vi kom. Udsigten op imod bjergene var bedre:

Det blev afslutningen på en fin tur, som langt oversteg vores forventninger.