De to floder, Rio Ugíjar og Rio Yátor, løber sammen lige syd for Las Canteras. Det var meningen, at vi skulle følge den kombinerede flod ned til det sted, hvor den løber sammen med Rio Lucainena. Her er et kort med vores faktiske rute fra Google Earth:
![]() |
Klik her for at se ruten i Google Earth. |
Det var dog umuligt at gå langs med den kombinerede flod, hvor der var en masse bevoksning helt ned til flodbredden, så vi prøvede at gå udenom det bjerg, der ligger mellem den kombinerede flod og Rio Lucainena. Det måtte vi også opgive, men vi fandt en vej, som gik op bjerget, som hedder La Curva del Dique. Og derfra havde vi en fantastisk udsigt, hvor vi bl.a. kunne se ned til Darrical:
Da vi kom ned igen, gik vi en tur op i landsbyen. Det var søndag, så der var folk på plazaen. I bygningen til venstre var der en bar:
Det blev en tur på kun 6 km, men alligevel en ret interessant tur. Det mest spændende var uden tvivl køreturen ned til Las Canteras. Den gik ad en meget smal vej, som snoede sig hen ad en stejl bjergside. Der var kun få steder, hvor biler kunne passere hinanden, så vi håbede meget på ikke at møde nogen. Vi var så heldige, at vi ikke mødte nogen modkørende, hverken på vejen ind eller ud. Her er et indtryk:
Billedet er fra et filmklip. Det vil blive mere spændende at se filmklippet, som vil blive publiceret på moyn.dk engang når vi kommer hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar