Fra Trevélez til Rio Culo de Perro

Efter en hviledag i går var vi klar til at vandre igen. Der var udsigt til en varm dag, så vi valgte at gå fra Trevélez, som er Spaniens højest beliggende landsby. Vi fulgte Walk 10 i Jeremy  Rabjohns' "Holiday Walks in The Alpujarra". For en gangs skyld kunne vi følge beskrivelsen, så nogenlunde i hvert fald. Her er et billede fra Google Earth af vores rute, hvor man samtidigt kan se, at vi går lige neden for Mulhacén, som med sine 3478 m er det højeste bjerg på det spanske fastland (Teide på Tenerife er det højeste bjerg i Spanien):

Klik her for at se ruten i Google Earth.

Vi går først på den vestlige side af den kløft, hvor floden Rio Trevélez løber i bunden. Der var en flot udsigt til floden så godt som hele vejen op:

Efter ca. 5 km kom vi til en biflod, som hedder Rio Culo de Perro, og som vi skulle krydse. Rabjohns' bog indikerer, at der er en primitiv bro over floden, men den kunne vi ikke få øje på. Heldigvis havde vi vores vand-sko med, og da floden på dette sted er delt i to, gik det forholdsvis nemt med at krydse den på trods af en rivende strøm. Her er Gunhild kommet over den ene gren:

Stien fortsætter nu et par km nord for Rio Culo de Perro, hvor den først går højt op og derefter gradvist ned til Rio Trevélez på et sted, hvor der findes en bro. Fra den høje sektion havde vi den bedste udsigt til de sneklædte tinder af Sierra Nevada, som inkluderer Mulhacén:

På vejen ned til broen kom vi forbi nedenstående gård (cortijo på spansk). Overalt i Sierra Nevada er vi stødt på gamle ruiner, og nogle af disse gamle cortijos ser ikke ret meget bedre ud, men de er beboede og drives tilsyneladende stadigvæk.

På den anden side af Rio Trevélez fulgte vi en sti til et stykke neden for Rio Culo de Perro, hvor der er endnu en bro. Rabjohns siger nu, at man skal blive på den østlige side af floden til næste bro, men det var simpelthen umuligt. Der var ingen sti, man kunne følge, og på vestsiden var der heller ingen, så vi var nødt til at tage en omvej op over den vestlige skråning, indtil vi kom til et sted, hvor vi kunne se en sti langs flodens vestlige bred. Her lykkedes det os at klatre ned ad skråningen igen, og vi kunne nu følge stien derfra tilbage til Trevélez.

Det blev en tur på 14.7 km med en akkumuleret stigning på godt 980 m. Det var en meget flot tur, som desværre blev lidt ødelagt af stiens tilstand. Der var næsten konstant vand og mudder på stien, og det var anstrengende hele tiden at hoppe fra sten til sten. Et par steder var der så meget vand, at vi var nødt til at tage vandsko på for at komme igennem uden at få vores vandrestøvler gennemblødte.