mandag den 13. juni 2011

En vandretur ved Laujar de Andarax

I dag tog vi på en vandretur med Peter og Sylvia, vores værtspar, og to af deres venner, Bill og Jane, som også bor i Nechite, ved en by der hedder Laujar de Andarax, som ligger en god halv times kørsel mod øst. Turen gik i et loop på hver side af floden Rio Andarax i en kombination af to regionale vandrestier, PR-A35 Senda de Monterrey og PR-A36 Senda de la Hidroeléctrica. Det blev en fin tur på ca. 9 km.

Klik her for at se ruten i Google Earth.

Turen starter i en højde af 950 m, og efter en stejl opstigning på ca. 200 m fortsætter stien langs den østlige side af Rio Andarax i en gammel vandkanal, som går igennem nogle tunneller på sin vej langs klippevæggen. Her er et filmklip fra en af tunnellerne:



Her er et andet billede fra tunnelsektionen, taget fra et filmklip:


Efter at have krydset floden går vi tilbage på den vestlige side af floden. Her er et gruppebillede med udsigt til østsiden af kløften, hvor man ser den gamle hydroelektriske vandledning, som vi gik ovenover:


Vi passerede et vandfald på den øverste del af stien, og til slut kom vi til dette vandfald, som findes ved stiens begyndelse, hvor der er et rekreativt område, som hedder El Nacimiento:


En flot tur og et godt valg på en meget varm dag, da en stor del af stien har skygge. Da vi kom tilbage til Nechite ved 17-tiden, viste termometret 32°C.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar