Desværre ankom vores bagage ikke til Bilbao sammen med os, og vi måtte vente i godt 2 døgn, før den dukkede op med en taxa i Asiegu. Heldigvis, kan man sige, var vejret ret dårligt de første to dage, så vi måtte alligevel blive hjemme det meste af tiden. I går gik vi en kort tur på 4½ km omkring Asiegu.
I dag havde vi det flotteste vejr med klar himmel og temperaturer på 20-25°C. Vi gik en rundtur på 8 km fra Asiegu til en lidt større landsby, som hedder Carreña. Men først skal vi have et billede af vores hus i Asiegu (som Google kalder Asiego), Casa de Pamirandi:
Huset er i to etager, og vi har den ene halvdel af huset, mens ejeren bor i den anden. Fra balkonen, som ses på billedet, har vi denne udsigt til Picos de Europa mod syd:
Billedet er taget tidligt i morges, hvor der stadig lå lidt tåge nede i dalen.
Kl. ca. 11 startede vi på vores vandretur, hvor vi gik ruten på nedenstående kort med uret rundt:
![]() |
Klik her for at se ruten i Google Earth |
Lidt længere nede fandt vi et flot sted at holde hvil:
Carreña er en lille hyggelig by. Her er et billede fra midten af byen med et af de typiske forrådskamre, som ses overalt i Asturias (se dansk artikel om "oldtidens køleskab"). I baggrunden ses en gammel bro, overgroet med efeu, hvor vi krydsede det vandløb, som vi havde fulgt ned gennem slugten:
Til slut vil vi gerne vise et billede, som er taget på tilbagevejen til Asiegu, hvor vi har zoomet ind på de sneklædte toppe i Picos de Europa:
Den mest berømte top er Pico Urriellu, som er det firkantede bjerg i midten. Det kaldes også Naranjo de Bulnes. Med en højde på 2519 m er det ikke det højeste bjerg i Picos de Europa, men det er det mest særprægede og samtidigt det mest eftertragtede blandt bjergbestigere.
Hola Carl, soy Manolo, y veo que haces unA bonita crónica de tu viaje a Asiegu. Que disfrutéis mucho de vuestras vacaciones en Asturias. Ya sabes, estamos a tu lado para lo que necesites.
SvarSletDet må jeg sige, det nogle vanvittigt gode billeder i får taget undervejs!
SvarSletMvh.
Frederik
Http://www.a-kasse.me
Det må jeg sige, det nogle vanvittigt gode billeder i får taget undervejs!
SvarSletMvh.
Frederik
Http://www.a-kasse.me