En rundtur fra Cruz del Carmen

Der var flere vandreture på Anaga halvøen, som vi ikke fik gået, da Anaga har haft meget dårligt vejr i de sidste par uger. Anaga har, efter vores mening, det flotteste landskab på Tenerife, så vi besluttede, at den sidste dag - som var i dag - ville vi gå en tur på Anaga uanset vejret. Vi var heldige. Vi fik en dag med en del solskin og ingen regn.

Vi valgte at gå en rundtur fra Cruz del Carmen, som var stykket sammen af tre Wikiloc tracks. Den gik først ned til Batán de Abajo, derfra op til Chinamada, videre til Las Carboneras, og derfra tilbage til Cruz del Carmen. Det blev en fantastisk flot rute, men også en god work-out med en total længde på 14 km og en akkumuleret stigning på lige knap 1100 m. Turen tog os 5½ time. Her er vores rute set fra nord i Google Earth:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Vi startede med at gå ned igennem en laurbærskov, hvor stien var våd og fedtet. Vi gik i retning af El Batán, som består af to landsbyer, Batán Arriba ("Øvre Batán") og Batán Abajo ("Nedre Batán"). Mens vi gik igennem skoven, kunne vi se nogle glimt af Batán Arriba, som så ud til at bestå af et par fincas. Da vi kom ud af skoven kunne vi se Batán Abajo på skråningen forude:

Vi gik ikke op til selve landsbyen Batán Abajo, men drejede fra ned gennem slugten, hvor der var terrasser med vinmarker. Nær ved bunden lå dette hus, som var bygget ind i klipperne:

Efter et kort stykke i bunden af slugten begyndte stien at gå op ad klippeskråningen mod nordøst. Her er vi netop startet på opstigningen. På toppen af bjergrygningen kan vi se husene i Chinamada. Hvordan kommer vi nogensinde derop, tænker Gunhild:

Det var en temmelig stejl sti, hvor dele af stien gik ad trappetrin, som var hugget ind i klipperne. Vi er nu kommet et godt stykke op og kigger tilbage mod Batán Abajo:

Det lykkedes at komme op til Chinamada, som vi også besøgte i 2009 (se moyn.dk), hvor vi gik op fra Punta del Hidalgo. Chinamada er berømt for sine huse, som er bygget ind i klipperne. Vi fortsatte ad en asfalteret vej til Las Carboneras og videre derfra ad stien TF-10 tilbage til Cruz del Carmen. På denne strækning havde vi en flot udsigt til byen Taborno og dens vartegn, Roque de Taborno, som vi besøgte den 21/10. Her er et kig tilbage fra TF-10 mod Las Carboneras med Roque de Taborno i baggrunden og landsbyen Taborno på bjergkammen til højre:

Det blev en flot tur og en værdig afslutning på en god vandreferie på Tenerife.

Tenerifes skjulte perle: Paseo Litoral del Sauzal

Med kun 4 dage tilbage af vores 5 uger på Tenerife valgte vi i forgårs, hvor vi havde godt vejr,  at tage vores stranddag nr. 2 i Puerto de la Cruz. Desværre var brændingen så stærk, at vi ikke kunne komme til at svømme, men det var alligevel dejligt at være ved vandet. Vi havde så håbet at kunne vandre de sidste 3 dage, da vi stadig har en liste med 6 vandreture på vores ønskeseddel. Men i går regnede det stort set hele dagen, så det blev kun til endnu en byvandring i La Orotava.

I morges havde vi stadig byger. Det klarede op i løbet af formiddagen, men med udsigt til ustabilt vejr, så vi havde ikke lyst til at tackle nogen af de resterende 6 vandreture, som alle indebar en lang køretur. Vi kiggede lidt på Google Earth og fandt et par steder på kysten lidt nord for Puerto de la Cruz, som så interessante ud. Det første sted lå i kommunen El Sauzal neden for Puntillo del Sol. Her gik der en vej i hårnålesving ned til kysten, hvor der så ud til at være en vej eller sti langs kysten ca. en km til hver side.

Vi kunne imidlertid ikke finde vejen, som viste sig at starte bag en mur med lukkede porte. Vi kørte ned i naboområdet, hvor vi mødte nogle lokalkendte folk, som forklarede os, hvorledes vi kunne gå over til vejen ad en primitiv sti. Her er den rute vi gik, set fra nord i Google Earth:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Vejen var ny-anlagt og så ikke ud til at blive brugt. Gad vidst hvorfor man ikke laver en ny vej lidt bredere:

Da vi kom ned til kysten fandt vi en parkeringsplads uden biler, og en flot anlagt strandpromenade med udsigtspunkter, bænke, trapper ned til vandet, forklarende skilte, etc. Kysten var fantastisk flot med en hvid brænding mod sorte klipper:

Der var ikke et menneske at se dernede. Vi var faldet over en perle af en kyststrækning, og vi havde det hele for os selv.

Skiltene fortalte, at dette var "Paseo Litoral del Sauzal", men der var ingen forklaring på, hvorfor adgangen til denne flotte strandpromenade var lukket. Den naturstensbelagte sti er godt 2 km lang og går ud på den pynt, som ses på billedet ovenfor. Pynten hedder El Puertito. Et af skiltene fortalte, at dette anlæg havde kostet lige knap 5 millioner Euros.

Projektet havde inkluderet fjernelse af godt 400 primitive fritidshuse, som før i tiden skændede kysten. Dette skilt viser, hvordan disse fritidshuse var bygget ind i huler i klippesiden:

Og sådan ser det ud i dag, efter at husene er blevet fjernet:

Oppe på skråningen er man begyndt på at bygge et nyt hotel. Det står på en klippeside, der har lige så mange huller som en schweizisk ost, og desuden befinder vi os på en vulkanø. Vi var enige om, at vi i hvert fald ikke skal bo på det hotel.

Flere steder var der lavet stier eller trapper helt ned til vandet, men vi gad nok vide hvor tit havet er stille nok til, at man kan tage sig en svømmetur:

Til slut et kig mod sydvest med Teide i baggrunden:

Turen blev på ialt 8 km. Vi kan stadig ikke forstå, at vi var så heldige at finde dette sted. Men hermed er hemmeligheden givet videre. Hvis I har lyst til at gå en tur langs en flot klippekyst uden en masse mennesker, så er Paseo Litoral del Sauzal lige sagen.

En rundtur fra Teno Alto

Ifølge vejrudsigten skulle dagen i dag blive den bedste i denne uge med en skyfri himmel over stort set hele øen. Men som så ofte før, viste det sig, at man ikke kan stole på vejrudsigterne for de Kanariske Øer. Baseret på vejrudsigten besluttede vi at tage til Teno for at gå en rundtur mellem Teno Alto og Punta de Teno. Vi havde fundet et GPS track på Wikiloc, som så spændende ud, men vidste ellers intet om ruten. Vi kunne enten starte fra Punta de Teno eller fra Teno Alto. Vejen til Punta de Teno går via den vej, som vi startede vores vandring fra, da vi gik til Teno Alto via Camino del Risco. Den har selvimodsigende skilte, som siger, at vejen til Punta de Teno er permanent lukket, men at al kørsel er på eget ansvar. Vejen er meget udsat for nedfaldende klippestykker især i regnvejr eller blæsevejr. Desuden skal man køre igennem en lang tunnel, som er meget lav og snæver og uden lys.

På basis af disse oplysninger valgte vi at starte fra Teno Alto. Men efter at have gennemført turen, er vi noget i tvivl om vejen fra El Palmar til Teno Alto er mindre farlig end vejen til Punta de Teno. Det var en stejl, smal og  snørklet vej med dårlig belægning, og mange steder lå der nedfaldne sten på vejen.

Vi kom ikke helt ned til Punta de Teno, men mere om det nedenfor. Turens højdepunkt var uden sammenligning sideturen til Meseta el Frontón. Udsigten derfra er fantastisk, og det undrer os, at dette udsigtspunkt ikke er mere kendt og besøgt. Det er hele turen til Teno Alto værd. Her er et billede af vores rute i Google Earth:

Klik her for at se ruten i Google Earth

Da vi kom til Teno Alto, som ligger i en højde af ca. 780 m, var det blevet overskyet, og der blæste en kold vind. Vi fulgte vores GPS track, som først gik ud til det sted, hvor vi kom op ad Risco stien den 23/10. Derefter gik vi i zigzag ned over en skråning, hvor der ikke var nogen tydelig sti at følge, indtil vi kom til bunden af en kløft. Den fulgte vi et kort stykke til en primitiv dæmning, hvor der var et stejlt fald. Det er det nederste punkt til venstre på vores GPS spor, som vist ovenfor. Vi holder frokostpause lige neden for toppen af dæmningen:

Vejen videre frem gik ad en meget smal bjerghylde på venstre side af kløften og så decideret farlig ud. Så vi besluttede at klatre ud af kløften for at se, om vi kunne gå over til returstien fra Punta de Teno. Og det lykkedes. Her er vi på vej ud af kløften, som var godt 100 m dyb:

Vi kom op over et bjerg, der hedder Montaña Bermejial. På den østlige side gik vi ned over en skråning, hvor vi til vores store overraskelse kom ned til en asfalteret vej, som længere nede fortsatte som en betonvej. Så vidt vi kunne se, går denne vej kun ud til nogle huse, som ligger i dette øde område. Her er et af dem:

Vi fandt returstien, som var mærket med gul/hvide striber. Det ville sikkert være nemmere at følge denne "officielle" sti ned til Punta de Teno. Vi valgte at gå op mod Teno Alto, hvor vi undervejs ville tage en ca. 2 km lang sidesti til et udsigtspunkt, der hedder Meseta el Frontón. Og det kom vi ikke til at fortryde. Det er et af de flotteste udsigtspunkter, vi har set på Tenerife. Det ligger på toppen af en ca. 650 m høj klippeskrænt, som stikker ud i havet, så man har en fantastisk udsigt langs kysten til begge sider. Mod syd kunne vi se Fortaleza de Masca, og mod nord Punta de Teno, som vi kigger imod på det næste billede. I baggrunden til venstre ses et stykke af La Gomera, og vi kunne også tydeligt se La Palma:

På det sidste billede zoomer vi ind på Punta de Teno. Den lille bugt er som regel beskyttet mod brændingen og er et populært badested for de lokale, som trodser den farlige vej derud:

Det blev en flot tur på trods af det dårlige vejr og den mislykkede nedstigning til Punta de Teno. Meseta el Frontón reddede dagen. Vi gik ialt ca. 12½ km med en akkumuleret stigning på lige knap 1000 meter.